Annonce
Ugeavisen Faaborg

Historien om en usædvanlig diplomat fortælles i Helios

Ulrich Thomsen spiller den helt usædvanlige danske gesandt Henrik Kauffmann, der har fået en stor del af æren for USA's og Danmarks tætte samarbejde i efterkrigstiden. Foto: Christian Geisnæs.
Annonce

Faaborg: ”Vores mand i Amerika”, den danske gesandt Henrik Kauffmann, var en helt usædvanlig diplomat. En mand, der modsatte sig sin regering, blev afskediget og sigtet for landsforrædderi – for derefter at blive minister uden portefølje.

Det skete altsammen omkring 2. Verdenskrig med udgangspunkt i, Kauffmann allerede dagen efter besættelsen, 10. april 1940, meldte, at han ikke kunne modtage ordrer fra den nu ufrie regering hjemme i Danmark.

I løbet af besættelsen trodsede han den danske regering ved blandt andet at lave en aftale med amerikanerne om, at de kunne anlægge militærbaser på Grønland, og det var det, der fik regeringen til at beskylde ham for landsforrædderi.

Instruktøren Christina Rosendahl har fortalt om hans helt usædvanlige liv og voldsomme død i ”Vores mand i Amerika”, der har premiere i ”Helios” i morgen torsdag. Ulrich Thomsen spiller hovedrollen.

Filmen er en Biografklub Danmark-film.

Annonce

”Unge Ahmed”

I den lille sal viser vi ”Unge Ahmed” om det, mange forældre givet frygter: Ens barn kommer under indflydelse af andre, der får det i en helt anden retning, end de ønsker. I denne film er det den belgiske teenager Ahmed, der ændrer sig totalt, da han kommer under indflydelse af en ekstremistisk imam – og det går helt galt ..

Fra det almindelige liv med en bror, en søster i lårkort, en forsvundet mellemøstlig far og en belgisk mor bliver han islamist med et foto af den fætter, der døde som fremmedkriger i Syrien, under bedetæppet.

Annonce

”Little Joe”

Ugens sidste aftenfilm, som vises fra på mandag, er også en gyser, men helt anderledes end ”Unge Ahmed”.

”Little Joe” handler om Alice, som er planteforsker på et laboratorium og arbejder på at skabe en helt ny stamme af røde, smukke blomster, hvis pollen kan gøre deres ejere lykkelige og kurere depression. En dag smugler hun en af planterne med hjem, og hendes teenagesøn Joe begynder langsomt at ændre sig. Desværre ikke i den retning, der var planen.

Disneys ”Zootropolis”, der vises lørdag og søndag eftermiddag, byder på en fin morale om, at der skal være plads til alle, uanset om man er rovdyr eller planteæder. Pressefoto

Filmen blev særdeles godt modtaget i Cannes i 2019: Hovedrolleindehaveren Emily Beecham fik prisen for bedste skuespillerinde, mens instruktøren Jessica Hausner var nomineret til Guldpalmen.

Annonce

Zootropolis og SamSam

Weekendens familiefilm lørdag og søndag kl. 14 er ”Sam Sam” og Disneys ”Zootropolis” om henholdsvis en kosmisk helt og om en særlig by, hvor dyr lever på to ben i fred og fordragelighed.

Helios beder fortsat sine gæster om at købe billet på hjemmesiden – for at undgå unødvendig kø i foyeren – og biografen har bedt os gøre opmærksom på, at der er samme sikkerhed i den store og den lille sal, selv om det ikke umiddelbart kan ses ved bestilling på nettet. I den lille sal fremgår det nemlig først ved bestillingen, at der rykkes en plads til næste bestilling.

- Vi gør, hvad vi kan og skal, for at holde sikkerheden i top, lyder det fra Helios’s bestyrelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce