Annonce
Ugeavisen Faaborg

Intersport åbnede med et brag

Faaborgenserne shoppede igennem, og det gav bestyrer Jeppe Holm (th) og ekspedient Simon Bæk sved på panden. Foto: Bent Warncke
Faaborgenserne strømmede til, da Intersport holdt grand opening i den nye store butik.
Annonce

Faaborg: Der var en voldsom trængsel og alarm, da Intersport i Faaborg fredag indviede sin nye store butik i den tidligere bankbygning på Torvegade 12.

Det skete med et gigantisk åbningssalg, og det var noget, faaborgenserne var med på. Med en frisk månedsløn på kontoen blev der shoppet igennem, og kunder stod klar allerede ved 6.30-tiden fredag morgen for at komme først til nogle af de mange gode tilbud.

Det var en svedig men også meget glad butiksbestyrer, Jeppe Holm, avisen mødte fredag ved middagstid.

- Det er totalt overvældende - helt vildt. Vi syntes, vi skulle gøre noget ekstraordinært ud af det, og man må sige, at Faaborg har taget det til sig. Der har bare været fuld skrue på, siden vi åbnede klokken 8.00 i morges. Det er præcis, som vi havde drømt om, lød det fra Jeppe Holm.

Ifølge Jeppe Holm var det især nye sportssko, faaborgenserne gik efter.

- Og så har vi 14 tøjstativer uden for, der bare er fyldt op med køtilbud, siger han.

Den nye butik på næsten 400 kvadratmeter har i øvrigt fået to indgange. Ud over indgangen fra torvet er der etableret en bagindgang ud til gården, der har tilkørsel fra Grønnegade. Her er der indrettet kundeparkering med plads til 10 biler.

Det er ejendomsudvikler Ole Billum, der har købt ejendommen for at indrette den til Intersport.

14 stativer med gode tøjtilbud tiltrak også en del opmærksomhed. Foto: Bent Warncke
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce