Annonce
Ugeavisen Faaborg

Jagten går ind på gavekort på 10.000 kroner

Lars Pedersen med en lille håndfuld af de 35.000 lodder, du fra på fredag kan hente, når du handler lokalt i byens butikker frem mod jul. Foto: Palle Søby
Fra på fredag kan du være med i konkurrencen om et gavekort på 10.000 kroner, når du handler i byens butikker.
Annonce

Faaborg: På black friday - fredag 29. november - sætter byens butikker gang i julekonkurrencen om et gavekort på 10.000 kroner.

Hver gang du handler for 200 kroner i en af byens butikker, kan du få et lod. Så hvis du for eksempel køber for 1000 kroner, får du fem lodder.

Men fordi du køber en ny bil hos en af bilforhandlerne, får du ikke en kæmpestor pose lodder. Man kan maksimalt få fem lodder ad gangen.

- Sidste år blev der delt over 30.000 lodder ud, og vi har trykt omkring 35.000 i år, fortæller tøjhandler Lars Pedersen fra Vores Faaborg & Egn.

Konkurrencen kører i de forretninger, der er med i Vores Faaborg & Egn, og det er også her, vinderen i sidste ende kan bruge sit gavekort på 10.000 kroner.

Tidligere var det sådan, at vinderen blev offentliggjort på Torvet - og man skulle være personligt til stede for at vinde.

- Sådan er det ikke mere. I år regner vi med at lave en lille event ud af det ved at tage ud til vinderen og overrække gavekortet. Og hvem ved, om det kunne være julemanden, der kommer ud, griner Lars Pedersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce