Annonce
Ugeavisen Faaborg

Jagten på alpernes hemmeligheder

Er der mon nogen hjemme? Emil og Lene Sanderhoff og Nathalie Thoustrup tjekker, om der er hasselmus i den her kasse. Det er der. Tre styk. Foto: Palle Søby
Hasselmusen lever og har det fint i Svanninge Bjerge, hvor der fornylig er fundet flere naturlige reder fra hasselmus. I en af de 600 kasser, der er sat op, fandt vi tre nuttede hasselmus, som bliver øretatoveret med grønt farvestof, så Naturamas folk kan følge bestandens udvikling.
Annonce

Svanninge Bjerge: I dag tager vi hul på et nyt deltema i serien "Ud i naturen med Emil": Vi skal på jagt efter alpernes hemmeligheder.

Og med "alperne" mener vi naturligvis Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge.

En af hemmelighederne er hasselmusen, der har tiltrukket så megen medieopmærksomhed gennem årene. Den nuttede lille fyr er Danmarks eneste syvsover og samtidig et af de dyr i den danske fauna, som de færreste nogensinde kommer til at se eller røre ved.

Vi opnår begge dele i dag.

Vi parkerer ved Syddansk Universitets forskningsstation og får en brølende velkomst af de flotte, kulsorte welsh black-køer, der har en meget vigtig mission.

- Det er et helt nyt naturområde, så det er lidt spændende, hvordan det udvikler sig. Svanninge Bjerge ejes af Bikubenfonden, og efter stormen i 1999 er der kommet meget ny skov. I hele det her store indhegnede område har man sat køer ud, så de kan græsse det ned. Det giver plads til små urter, som insekter er specialiseret i. Jo flere forskellige urter, jo flere insekter, og det giver igen føde for fugle og andre dyr. Så det er vigtigt for biodiversiteten, forklarer Emil Sanderhoff.

Han har taget krykker med, for han er stadig lidt medtaget efter forårets uheld på havnen i Kiel, hvor han brækkede foden.

Annonce

Godt år for hasselmusen

- Det er helt vildt med hasselmusen i år. Måske fordi der var masser af frugt sidste år, måske fordi det var et mildt forår. Vi vælter os i hasselmus, og der er fundet flere naturlige reder. Den er også set ovre ved Trente Mølle, fortæller Emil.

- Vi har et særligt ansvar her på Sydfyn, hvor vi har nogle af dens vigtigste levesteder, sammen med Langeland og et sted på Sjælland. Vi er lige i kanten af dens nordligste udbredelsesområde, og den er i stærk tilbagegang i hele Europa, fordi man ødelægger store sammenhængende naturområder med motorveje og den slags, forklarer Emil.

Vi stopper ved et flot dødt træ, som blandt meget andet er levested for Danmarks største hveps, den store gedehams, og et af de mest fantastiske dyr i den danske natur: Mos-skorpionen.

- Den har otte ben, to klør og kan lave spindelvæv med munden. Den er nogle millimeter lang, ligner en skorpion og lever i gamle træer eller visne blade i skovbunden. I stedet for en giftig hale har den giftige klør. Når den napper sit bytte, sprøjter den gift ind, og når den bygger sin hule, sprøjter den spindelvæv ud af munden. Den bevæger rundt ved at gribe om benene på stankelben og rider så fra træ til træ. Et fuldstændig vanvittigt dyr, fortæller Emil.

Annonce

Reder i brombærkrat

Pludselig kommer ekspeditionskøretøjet, som Emil tidligere har været i Vestsahara og Kaukasus med, kørende gennem skoven. I bilen sidder Emils kone, Lene Sanderhoff, der også er ansat som naturformidler på Naturama i Svendborg, og Nathalie Thoustrup, der læser biologi på Syddansk Universitet og arbejder som frivillig på Naturama. De er nu ude for at registrere hasselmus.

- Inden for den seneste uges tid har vi fundet 11 naturlige hasselmusreder. Det er helt vildt, siger Lene Sanderhoff.

- Se, derinde i brombærkrattet har vi en af de naturlige reder. Det er et godt sted at lede, for her er hasselmusen beskyttet. Men rederne er svære at få øje på, og hasselmusen stikker som regel af, hvis brombærkrattet ryster, siger Lene.

Bikubenfonden og Naturama har iværksat et hasselmusprojekt i Svanninge Bjerge, hvor der er sat i alt 600 kasser til hasselmus op i træerne, og det er især i de kasser, Lene og hendes kolleger på Naturama kan finde hasselmus, som de kan registrere.

Annonce

Blød som silke

Vi kører videre i ekspeditionsbilen og holder ved et lille stykke egeskov med hasselmuskasser. Nathalie stikker hånden ned i en af kasserne. Er der nogen hjemme? Jo, der er en hasselmus!

Den kommer ned i en sort stofpose.

- Hov, der er én mere, siger Lene og får fat i endnu en hasselmus, som hun holder forsigtigt i hånden.

Nej, hvor er den nuttet!

- Vi starter med at veje dem og bestemme deres køn. Det gør man ved at kigge dem i møllen. Her er anus, og her er en lille tap nedenunder. Så det er en han. Den har ingen øretatovering, så det er ikke én, vi har registreret før.

Lene Sanderhoff har en lille bog med et sindrigt nummersystem, hvor alle de hasselmus, de finder, bliver noteret.

Den her får for eksempel navnet "H3V9".

Nu skal den tatoveres. Her er de nødt til at være to om det, så den ene kan holde hasselmusen, mens den anden stikker tatoveringsgrejet igennem øret og påfører grøn tatoveringsfarve.

- Vi laver fangst og genfangst et stykke tid senere. Ved at putte de tal ind i en formel, kan vi få et estimat på bestanden. Og når vi laver individuel tatovering, kan vi følge, om de har flyttet sig, og vi kan se, hvor gamle de bliver, fortæller Lene.

- Det er de færreste forundt at få lov at se en hasselmus, siger Lene og holder musen, mens vi får lov at ae den og mærke dens pels, der er blød som silke.

- Ja, man burde lave en høj hat eller en hue af sådan nogle skind, griner Emil.

Hov, der var én til!

Det var den første. Nu kommer vi til mus nummer to.

- Det er en genfangst. Den er lidt grøn i ørerne, konstaterer Lene.

- Ham her vejede 20 gram sidst og vejer 26 gram nu. Så han har taget seks gram på i løbet af en uge. De giver den gas lige nu inden vinteren.

Da de to mus skal tilbage i kassen, springer der pludselig en tredje hasselmus frem. Den har også ligget dernede. Emil er hurtig og når lige at fange den, så den også kan blive registreret.

Lene og Nathalie kører videre ud i Svanninge Bjerge for at registrere flere hasselmus.

Emil og jeg begiver os tilbage mod forskningsstationen. Vi fandt, hvad vi kom efter - en af alpernes hemmeligheder.

Det var en unik oplevelse at se og røre ved hasselmusen. Og vi forstår, hvorfor vi alle sammen skal passe godt på den.

En af de tre hasselmus, vi fandt i reden i kassen. Det er de færreste, der får lov at se en hasselmus i virkeligheden. Foto: Palle Søby
Lene Sanderhoff med en af de naturlige reder, hun og kollegerne fra Naturama har fundet i Svanninge Bjerge. Foto: Palle Søby
Dagens jagt på alpernes hemmeligheder starter her ved Syddansk Universitets forskningsstation, hvor de kulsorte og flotte welsh black-køer går rundt og græsser. Foto: Palle Søby
Lene Sanderhoff og Nathalie Thoustrup vejer en hasselmus i den sorte stofpose. Den her vejer 26 gram og har taget seks gram på i løbet af en uge. Foto: Palle Søby
Lene Sanderhoff ved et af de brombærkrat, hvor hasselmusen godt kan lide at bygge naturlige reder. Foto: Palle Søby
Med det her grej bliver hasselmusene tatoveret på øret. Foto: Palle Søby
Hasselmusen bliver øretatoveret med grøn farve. Foto: Palle Søby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce