Annonce
Ugeavisen Faaborg

Jane Heitmann går for Legeheltene

Jane Heitmann har flere gange klatret i bjerge. Erfaringerne derfra får hun brug for, når hun til oktober skal til Himalaya med Climb for Charity. Privatfoto
Annonce

Til oktober pakker folketingsmedlem Jane Heitmann (V), tidligere Faaborg, rygsækken og sætter kursen mod Katmandu, Himalaya og toppen af Tsergo Ri.

Hun deltager nemlig i velgørenhedsprojektet Climb for Charity, hvor hun samler penge ind til Legeheltene, der er del af Børneulykkesfonden.

- Jeg synes, det er helt fantastisk, hvis jeg og andre kan være med til at samle ind til Legeheltene, der har den vision, at de gerne vil være sikre på, at indlagte børn får bevæget sig.

- Legeheltene er uddannede fysioterapeuter, ergoterapeuter eller har en sundhedsfaglig uddannelse, så de ved, hvad børnene kan. Det er jo syge eller handicappede børn, og fordi de har en sundhedsfaglig baggrund, ved de, hvad der går og ikke går. Det er simpelthen et stærkt og relevant initiativ, mener Jane Heitmann, der tidligere har været del af Team Rynkeby og også har erfaring med bjergklatring.

- Der er sat 10 dage af til hele turen, og vi skal op i næsten 5000 meters højde. Det kan være 25 grader om dagen, men lige så snart solen går ned, bliver det bidende koldt. Så det gælder om at have en god sovepose med, men også om at vænne sig til at gå, siger Jane Heitmann, der derfor er gået i træning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce