Annonce
Ugeavisen Faaborg

Julehistorie: Om nisser, ølsmagning og en flink ølkusk

Finn Christoffersen har skrevet en julehistorie til Ugeavisen Faaborg. Foto: Maria Retoft Pedersen
Annonce

Jeg sider på trappen ved arresten og kigger ud på Torvet.

I flere år har jeg mødtes med sætternissen bogstavvind her på Torvet en af dagene op til jul. Det er ikke noget, vi aftaler. Bogstavvind ved pr. intuition hvert år, hvornår jeg kommer, og han finder mig hurtigt.

I år lader han vente på sig, nissen med tablet, Facebook-profil og efterlønsordning.

Bare han ikke er gået på efterløn, tænker jeg.

En høj rødhåret mand går forbi.

- Hov, har du set nissen, spørger jeg impulsivt.

Han kigger på mig.

- Næ, jeg har travlt, jeg skal hjem og have gæster.

Og væk er han.

Min telefon ringer. Jeg tager den op af lommen og kigger på den. Nissen ringer, står der på skærmen. Har nisser nu også mobiltelefon? Jeg tager den. Det er Bogstavvind, der er i telefonen.

- Jeg er fanget i en trylletrafikprop i Jylland, siger han oprevet.

- Gå over til Ymerbrønden og vent på mig der!

Jeg går over til Ymerbrønden, mens jeg står og kigger på brønden, kommer en ældre herre med hat og stok hen til mig.

- Unge mand, siger han.

- Kan du historien om Ymerbrønden?

Og det kan jeg. Jeg begynder at fortælle om "Mads Tomat", som vist nok lod brønden fremstille, om brøndens flere placeringer på torvet, om pølsevognen, der stod på torvet, da jeg var barn, om H.C. Andersen og hans kærlighed til Riborg Voigt. Flere mennesker har taget opstilling for at høre, hvad jeg fortæller. Nogle går hurtig igen.

En venlig tjener kommer med et glas øl til mig, vist i håb om, at jeg vil stoppe talestrømmen, dér tager han fejl. Jeg kan godt drikke øl og fortælle samtidig. Folk og fæ står og hører på. Nogle diskuterer i små klynger rigtigheden af det, jeg siger, og det er de velkomne til.

Jeg tror selv på det meste, og "Mads Tomat" og H. C. Andersen kommer ikke og supplerer mig. Ej heller Riborg.

Dog er der nogen, der blander sig.

Det er sætternissen Bogstavvind. Han står pludselig midt i flokken på Torvet, han slår et trylleslag, og Torvet, ja hele byen er tom for mennesker.

- Ja ja. nu har du vist underholdt længe nok, klukgriner Bogstavvind.

Jeg får øje på en kvinde, der kommer ud fra Kanneworffs Gård efterfulgt af tre mænd. Det er Jomfru Maria og de tre vise mænd. De kan da ikke rende rundt her i Faaborg, vi får mediestorm, verdenspressen kommer. Nissen står og griner.

- Hej, hilser og vinker Jomfru Maria.

- Det er Ugeavisen, der kommer - altså journalisterne fra Ugeavisen. Vi skal til ølsmagning kvidrer Jomfru Maria.

Ligesom sidste år, de tre vise journalistmænd står og fedtgriner. ØL ... mediestormen er afblæst.

Jomfru Maria smiler stolt.

-  Jeg har lavet en aftale til os, vi skal på besøg, følg med, kvidrer hun.

Godt, at nissen har tryllet byen tom for mennesker, ellers ville folk grine fjollet. Fire "gamle" mænd og en nisse efter en ung kvinde gennem Faaborgs gader.

Om skribenten

Forfatteren til julehistorien er Finn Christoffersen, 53 år.

Han bor på Horneland, nær Horne, i en gammel firelænget gård.

Han er uddannet smed og arbejder som sådan i en Faaborg-virksomhed.

Han driver samtidig egen smedevirksomhed, smedfinn.dk, som deltidsbeskæftigelse, hvor han udfolder sin kreativitet med havelåger, lamper, borde mm.

De seneste år har han forfattet en julehistorie til Ugeavisen Faaborg.

Midt i Vesterport stopper nissen og jeg op, vi står og betragter den gamle byport.

- Dengang jeg kom til Faaborg som ung nisse, Bogstavvind bliver fjern i stemmen.

Jeg står og tænker på, om man kan lave en kopi af byporten i jernstænger og bruge den som juledekoration. "Bare" i halv størrelse?

En utålmodig stemme kalder på os.

- Kom så i to gamle nisser.

Det er Jomfru Maria, der kalder. Snart står vi alle foran bryggeriets dør, den dør der engang førte ind til bryggeriet Sydfyn i Nørregade.

Den høje rødhårede mand, jeg tidligere snakkede med på Torvet, lukker op. Glædesstrålende fortæller han, at årets julebryg netop er landet, og vi skal være med i første ølsmagning.

Radioen har holdt fyraften, fortæller han muntert, mens han skænker øl op.

- Vi kunne jo lave en ekstra udsendelse, filosoferer han.

Og Jomfru Maria tilslutter sig jublende.

Vi fire mænd, der tilsammen er mere end 200 år gamle, nedlægger dog veto mod de unges forslag, ølsmagning skal ikke i radioen - tænk, hvis alle faldt i søvn sidst på aftenen - og der kun hørtes snorken i radioen - det bliver ikke i år.

Til midnat hiver nogen mig i ærmet, det er Bogstavvind, det er midnat, vognen kommer snart.

- Jul og pinse, udbryder jeg.

- Jeg må gå nu. Tak for en dejlig aften!

Jeg tager afsked med de vise, jomfruen og radioværten. Jeg går ud i Nørregade og kigger op mod stjernehimlen. Jeg høre hestehove, to bryggerheste kommer hen ad Nørregade efterspændt en ølvogn - med kusk. Vognen gør holdt, og kusken spørger, om jeg vil køre med.

Tak som byder, jeg lægger mig i vognen, det er nok bedst, bedyrer jeg.

Med hovedet på en maltsæk og benene på en ølkasse er jeg i godt selskab. Jeg vågner ved, at det giver et ryk i vognen.

- Er vi hjemme, spørger jeg.

- Nææ vi hænger fast i spiret på rundkirken, oplyser kusken.

- Bliv liggende, jeg ordner det, formaner han.

Jeg kigger ud og ser Horne by fra luften i måneskin. Et smukt syn, snart lander vi ved den firlængede gård, jeg stiger af - tak for turen!

Nu kan du spørge dig selv, katten, konen eller manden:

- Var det "Mads Tomat", der betalte Ymerbrønden?

- Var H.C. Andersen kæreste med Riborg Voigt?

- Hvem er den høje rødhårede mand?

- Bliver der en ekstra udsendelse i radioen med ølsmagning til julen 2021?

- Hvor mange juleøl drak historiefortælleren?

Rigtig glædelig jul!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce