Annonce
Ugeavisen Faaborg

Kite Foil-sejlere svævede Bjørnø tur-retur trods svag vind

En flok seje Kite Foil-sejlere nød en velfortjent øl, da sejladserne var overstået. Thomas Beckett ses med en foil i midten af billedet. Foto: Bent Warncke

Faaborg: En lille snes Kite Foil-sejlere afviklede lørdag og søndag det åbne danske mesterskab i den spektakulære sejlerdisciplin, hvor sejlerne på det nærmeste svæver hen over vandoverfladen. Ud over danskere, var der både hollændere, tyskere og svenskere i feltet.

Banen gik fra Faaborg til ud i nærheden af Bjørnø, og vinder af stævnet blev den tyske sejler Jan Erichsen. Bedst placerede dansker blev Emil Beckett på andenpladsen, og han kan derfor kalde sig dansk mester.

- Vi nåede 16 sejladser, selv om der ikke var så meget vind, så det var rigtig fint, lød det fra Thomas Beckett, der arrangerede stævnet sammen med broderen Anders.

Annonce

Kite Foil er i princippet ligesom kitesurfing, dog med den afgørende forskel, at der under brættet er monteret en foil - et sværd - der sikrer, at selv i svag vind løfter brædtet sig op over vandoverfladen, mens det er kun er spidsen af foilen, der stikker ned i vandet.

- Det er en svær sport. Og selv om man er vant til at kitesurfe, er det ligesom at starte forfra. Det er en helt anden teknik, og den kræver vanvittig meget træning. Der er mange, der falder fra, når man dyrker det på kapsejladsplan. Men Kite Foil bliver en OL-disciplin i 2024, så det skærper interessen for det, siger fortæller Thomas Beckett.

Selv om der næsten ingen vind var på fjorden i weekenden, nåede sejlerne alligevel op på en topfart på cirka 55 km/t.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Bryllup

Annonce