Der er visse begivenheder, der indtræffer med uhyggelig stor forudsigelighed hvert evig eneste år.
Juleaften, nytårsaften, min fødselsdag, børnenes fødselsdag, kattens fødselsdag, årets længste dag, årets korteste dag - og den forårsdag, hvor den første myre kravler rundt på mit køkkenbord!
Jeg har altid haft meget stor respekt for myrer. For nogle år siden var jeg til et foredrag med seniorforsker Hans Joachim Offenberg fra Aarhus Universitet. Han har helliget sit liv til at forske i myrer og deres unikke samfund. Han ved alt om myrer.
Foredraget foregik en lørdag formiddag på Risskov Bibliotek, og efter to timers indføring i myrernes forunderlige verden sad vi cirka 100 tilhørere fuldstændig tryllebundne og målløse tilbage. Det var så vildt!
Den dag gik det op for mig, at det slet ikke er mennesket, der er klodens klogeste dyr. Det er myrerne!
Myrer og mennesker ligner hinanden på mange punkter og har nået mange af de samme evolutionære "gennembrud". Fx organiseringen af sociale samfund med samarbejde, arbejdsdeling og landbrug. Som hos mennesket kan arbejdsopgaverne hos myrer være yderst specialiserede med "pædagoger", der kun tager sig af yngelpleje, "soldater" hvis eneste formål er et beskytte samfundet, "samlere" og "jægere" der tager sig af fødeindsamlingen, og "gartnere" og "landmænd", der står for dyrkningen af svampe og bladlusehold.
Myrerne er oven i købet gået skridtet videre i specialisering med dronninger, hvis eneste opgave er at lægge æg. Det betyder alt sammen, at myrerne og mennesket kan betegnes som de mest succesrige "dyregrupper", idet begge har tilpasset sig og koloniseret næsten alle områder på Jorden.
Jeg er fuldstændig målløs! For ved I hvad? Siden den dag har jeg nærmest ikke set en myre inde i huset. Og det er meget, meget usædvanligt.
Der findes så mange myrer i verden, at de som den eneste landlevende dyregruppe vejer mere end alle Jordens otte milliarder mennesker tilsammen. Og der skal altså otte millioner skovmyrer til at veje det samme som bare ét menneske. Tag lige den!
En meget vigtig grund til, at jeg betragter myrer som klogere end mennesker, er, at de aldrig kunne drømme om at foretage sig noget, der kan true deres egen eksistens. De gør ikke noget, som skader deres egen art eller eget samfund.
Alle myrer bærer i samme retning til fælles bedste. Tænk, hvis mennesker gjorde det samme. Jeg nævner blot klimakampen. Og der er ingen muslimske myrer og kristne myrer, der bekæmper hinanden.
Så jeg er dybt fascineret af myrer. Derfor ligger det mig dybest set fjernt at gøre de her små sorte væsener noget ondt.
Men når jeg kigger på forårets første myre, der kravler rundt på mit køkkenbord, så ved jeg godt, at den lille fyr ikke er alene. Uden for huset, under jorden, pågår en større troppeansamling, og lige om lidt kommer der rigtig mange af hans kammerater ind i mit hus gennem revner og sprækker og guderne må vide, hvor de kommer ind.
De andre år har jeg mest bare angrebet dem "ad hoc" og lidt i panik, når jeg har fået øje på en større flok et eller andet sted i huset. Så har jeg enten mast dem flade med tommelfingeren - eller grebet støvsugeren og rettet røret mod dem, hvis de har været mange nok.
Men i år har jeg besluttet, at jeg for første gang vil prøve at være proaktiv og forebyggende.
Så da jeg så den første myre, susede jeg straks ned i Jem & Fix for at skaffe mig et overblik over, hvad de har af myrebekæmpelsesmidler.
Det gik der en rum tid med, for der var temmelig meget at vælge imellem. Jeg læste på alle bøtterne, og til sidst landede jeg på noget, hvor der stod "til udvanding".
Jeg gjorde, som der stod på bøtten. 20 gram af pulveret i bøtten blev blandet op i en liter vand i min vandkande. Så skulle det kunne dække en kvadratmeter, stod der.
Hele den følgende eftermiddag arbejdede jeg mig frem, kvadratmeter for kvadratmeter, indtil jeg til sidst havde fået lagt et et "myre-skjold" hele vejen rundt om huset i en meters bredde. Jeg tror, jeg nåede op på omkring 50 kvadratmeter.
Da jeg var færdig, tænkte jeg: Det kan simpelthen ikke passe, at det her virker! Det vil jeg se, før jeg tror det! Hvad skulle det batte, at jeg vander det her stads ud over mine fliser?
På bøtten stod der: "Midlet virker ved, at myrerne æder midlet eller får det på sig og tager det med tilbage til myreboet. Efter mindre end en måned er boet forsvundet."
Ja-ja. Godt nok er myrerne meget intelligente - men hvis de nu ikke har læst, hvad der står på bøtten? Så ved de jo ikke, at deres bo skal være forsvundet inden for en måned?
Og siden den dag, jeg var til foredrag, har jeg jo vidst, at myrer aldrig vil gøre noget, der kan skade dem selv - så måske undgår de behændigt at få bekæmpelsesmidlet på sig?
Nå, men dagene er gået - og intet er sket! Jeg er fuldstændig målløs! For ved I hvad? Siden den dag har jeg nærmest ikke set en myre inde i huset. Og det er meget, meget usædvanligt.
Jeg vil nødig beskyldes for at drive produktreklame her i klummen. Men hvis det her holder, vil jeg nu alligevel tillade mig at anbefale det middel, du kan se på billedet.
Og hvis det virker, vil jeg blot sige: Kære, stakkels myrer i min have! Undskyld hvis jeg har slået jer ihjel!
Klummen er udelukkende udtryk for journalistens egne holdninger og betragtninger - ikke for ugeavisens officielle linje.