Annonce
Ugeavisen Faaborg

Kom til gallapremiere på ”Grundtvigs Japanske Kriger”

Aftenen byder blandt andet på koncert med Sun Day Karma og besøg af den kejserlige japanske ambassadør.
Annonce

Faaborg: Alle er velkomne, når der 15. november er gallapremiere på filmen ”Grundtvigs Japanske Kriger” i Helios Film- og Kulturhus i Faaborg.

Det er film- og tv-producent Flemming Helsted, der står bag filmen, som følger det lokale Faaborg-band Sun Day Karma og japaneren Yuki Yamamoto på turné i Japan, hvor de udbreder højskoletanken.

Ved premieren vil Faaborg blandt andet få fint besøg af den kejserlige japanske ambassadør hr. Excellence Manabu Miyagawa.

Borgmester Hans Stavnsager byder velkommen klokken 19, og også Helios' formand, Lars Kensmark, har et par ord at sige. Derefter er det Yuki Yamamoto efterfulgt af Flemming Helsted, der indtager scenen.

Derefter er det tid til visningen af den 50 minutter lange film.

Og efter en pause er der så koncert med Sun Day Karma, som består af Perry Stenbäck, guitar/nyckelharpa/vokal, Rasmus Skovgaard på guitar/mandolin/kor, Christine Dueholm på slagtøj og kor, Vibeke Beckett på guitar/vokal/kor og Robert Dueholm Stenbäck på bas/vokal/kor.

Arrangementet slutter ved 21.40-tiden.

Billetter koster 150 kroner og kan købes på heliosteatret.dk.

Billetterne inkluderer en drink.

Det er Sun Day Karma, der er arrangør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce