Annonce
Ugeavisen Faaborg

Konkurrence: Vind dvd med "Far til Fire og vikingerne"

Størstedelen af filmen er optaget på Ravnsborg i Haagerup. Foto: Andreas Bastiansen
Store dele af filmen er optaget på Jim Lyngvilds vikingeborg, Ravnsborg, i Haagerup.

Haagerup:  I den seneste film i serien om Familien Far, "Far til fire og vikingerne", tages børn og barnlige sjæle atter med på sjove eventyr med Lille Per, Søs, Mie, Ole, Far og den excentriske Onkel Anders - denne gang i familieterapi i en vikingelejr!

Martin Brygmann vender tilbage i rollen som far, ligesom også Thomas Bo Larsen atter indtager rollen som Onkel Anders. Filmen har også Anders Lund Madsen og Signe Lindkvist på rollelisten.

På instruktørposten er Martin Miehe-Renard, som også instruerede de to seneste film i serien, og som tidligere har stået bag julekalenderne "Pyrus" og "Pyrus på pletten" samt flere af "Min søsters børn"-filmene.

Mere end 310.000 danskere har allerede været inde og se årets store danske familiefilm, og nu er det muligt at se eller gense den i hjemmebiografen.

"Far til fire og vikingerne"har et klart lokalt islæt, da langt størstedelen af filmen er optaget på Jim Lyngvild og Morten Paulsens vikingeborg, Ravnsborg, i Haagerup.

Faktisk blev manuskriptet skrevet om, så det passede netop til vikingeborgen.

Oprindeligt skulle filmoptagelserne have fundet sted på Gran Canaria, og filmen skulle slet ikke handle om vikinger.

- Jeg besøgte Ravnsborg, og jeg syntes, at det var et fedt sted. Men jeg tænkte samtidig, at det ikke havde noget med vores historie at gøre. Men jeg kunne ikke slippe det, jeg havde set, og så skrev vi manuskriptet om. Her er så mange visuelle foræringer, fortalte manuskriptforfatter og instruktør på filmen Martin Miehe-Renard under optagelserne i 2019.

Annonce

Sådan vinder du

I "Far til fire og vikingerne" er den ellers så sammentømrede familie i krise. Mie og Ole kan ikke længere holde ud at dele værelse, Søs er træt af at fungere som familiens reservemor, og Far har ikke det sædvanlige overskud til at tackle Onkel Anders' særegne opførsel. Tilbage står Lille Per, som bare er ked af det hele. Onkel Anders tilmelder derfor familien et ophold på et familieterapisted, hvor familien skal leve som vikinger i en uge. Og hvordan mon det går?

Ugeavisen Faaborg udlodder to dvd-film med "Far til fire og vikingerne". For at deltage i konkurrencen skal du svare på spørgsmålet:

Hvem har instrueret "Far til fire og vikingerne"?

Du skal sende dit svar til redaktion@uaf.dk senest mandag d. 1. marts. Husk at oplyse navn, adresse og telefonnummer.

Vinderne får direkte besked.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

80 år

Annonce