Annonce
Ugeavisen Faaborg

Kulturnat på museum: Små musikalske oaser bliver skabt til lejligheden

Jens Lysdal og Bjarke Falgren spiller tilsammen et hav af instrumenter. PR-foto
Et par erfarne musikere er af Musikforeningen inviteret til at give små koncerter på Kulturnatten. Og Jens Lysdal og Bjarke Falgren vil skabe musikken på stedet ud af stemningerne blandt publikum og kunsten i rummet.
Annonce

Faaborg: Når byen holder længe åbent i den genoplivede Kulturnat 14. juni, er Faaborg Musikforening naturligvis en del af arrangementet.

Musikforeningen har hyret Jens Lysdal og Bjarke Falgren til at spille småkoncerter på Faaborg Museum i løbet af aftenen.

Nogen har kaldt duen for en "musikalsk pejs". Et sted, man mentalt varmer sig ved, for ved hjælp af deres mange instrumenter skaber de et skiftende lydlandskab, der forstærker oplevelsen af byen uden at træde i forgrunden.

Det er som filmmusik. Den skal underlægge og forstærke en stemning, og det er præcis det, Lysdal og Falgren vil. De spiller på et hav af instrumenter og improviserer sig frem til den musik, der skal spilles lige nu, og lige her. Inspireret af omgivelserne, folkene omkring dem, og begivenheder der foregår i samme øjeblik.

Annonce

En særlig oplevelse venter

Som publikum kan man vælge bare at sidde stille og lytte, men man kan også vælge at gå rundt i rummet og til og fra, mens man oplever det, man egentlig kom for.

Jens Lysdal og Bjarke Falgren er to meget erfarne musikere. Nu udfordrer de sig selv musikalsk og lader lokalerne, malerierne og publikum på Faaborg Museum bestemme.

Det betyder også, at der venter museumsgæsterne en helt særlig oplevelse denne aften, og både rum og malerier vil nok fremstå lidt anderledes denne aften end ellers.

Deres "Små oaser" kan opleves på Faaborg Museum kl. 19.30, 20.30 og 21.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Annonce