Annonce
Ugeavisen Faaborg

Kystlandsby føler sig i god form, og det skal fejres

Kystlandsbyen trækker i festtøjet for at fejre jubilæum for Provianten og Kulturhuset
Annonce

Dyreborg: - Oprettelsen af Provianten og Kulturhuset blev startskuddet til en revitalisering af Dyreborg, som i dag er en yderst levende lille kystlandsby, som ud over de cirka 200 fastboende også rummer et stort sommerhusområde.

Sådan lyder den glade melding i en pressemeddelelse fra Dyreborg, der søndag 26. maj netop fejrer 10-års jubilæum for Kulturhuset og den frivilligt drevne dagligvarebutik Provianten, som i april blev kåret til årets butik.

- Dyreborg summer af liv med adskillige foreninger og en af Sydfyns smukkeste havne. Det nyeste tiltag bliver en café i det gamle bådebyggeri og mulighed for at leje kajakker, paddleboards og mobil sauna, fortsætter pressemeddelelsen.

Annonce

Festdagens program

Her følger smagsprøver på festdagens program. Det begynder med musik og sang gennem byen.

Klokken 15 er der kagekonkurrence med efterfølgende kaffe og kage. Temaet for kagerne er i dagens anledning Dyreborg og Provianten. Af praktiske grunde beder arrangørerne om tilmelding til konkurrencen i Provianten eller på mail: provianten@dyreborg.nu.

Kl. 18 er der festmiddag i Kulturhuset, hvortil både lokale og folk fra omegnen er velkomne til at komme og fornemme Dyreborgs magi.

Dagen afsluttes med folkemusik fra Danmark, Quebec, Cape Breton i Nova Scotia. Det er Danmarks ældste rejseorkester V. Poulsens kapel, der består af den lokale spillemand Jes Kroman, harmonikaspilleren Sonnich Lydom og pianisten Malene Beck.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider

Ugeavisen Faaborg

Aftensang ved skovsøen

Annonce