Annonce
Ugeavisen Faaborg

Læge om bogen "Faaborg besat": Kampen for det gode mod det forkerte er stadig aktuel

Lars Kensmark mener, at "Faaborg Besat" skrevet af journalist Pernille Pedersen burde være pensum i gymnasiet. Foto: Jørn Ungstrup
Annonce

Som praktiserende læge får man sig en lille snak i ny og næ med de helt gamle patienter.

Så gamle, at man gerne må kalde dem gamle.

Jeg spørger ind til minder fra krigens tid, besættelsen. Det slår mig altid, hvor meget de gamle kan huske fra 2. verdenskrig. Detaljeret beretter de om triste og lykkelige begivenheder.

Ånden fra disse samtaler har jeg genfundet i forfatter Pernille Pedersens værk om besættelsen af Faaborg, “Faaborg Besat”.

Det er åndeløs læsning.

Man kan sige, at det er Faaborgs Buk-Swienty 1864, som her træder frem i en Faaborg-udgave i Pernille Pedersens pen.

Jeg læser med ærefrygt om de store bedrifter, som mænd (og deres formodentlige rædselsslagens kvinder derhjemme) i modstandsbevægelsens tjeneste udførte.

Hvor fik de det mod fra?

Om skribenten: Lars Kensmark

Bopæl: Teglværksvej, Faaborg.

Beskæftigelse: Praktiserende læge og medejer af Lægerne i Holkegade.

Engageret i andet: Formand for Helios Film- og Kulturhus.

Ville jeg selv kunne udvise det samme mod i den samme situation, eller ville jeg bare sidde og brokke mig på Facebook?

Man kan håbe, at man besidder samme vilje og dedikation.


Jeg har tit siddet i møde der med bankfolk og lagt planer om vores lægeklinik, lige der hvor modstandsfolkene dengang havde hovedsæde. Du kan se lige derop i dag, måske vinker de til dig lige nu?

Fra klummen


Jeg læser om Isaksen, der stak hovedet ud i Tårngade 10 i et tragikomisk moment - jeg tænker på “Kongens Fald”, hvor Axel gjorde det samme. Jeg læser om 1. sal på Torvet, hvor der nu er Sydbank.

Jeg har tit siddet i møde der med bankfolk og lagt planer om vores lægeklinik, lige der hvor modstandsfolkene dengang havde hovedsæde. Du kan se lige derop i dag, måske vinker de til dig lige nu?

Og fire meter væk fra huset var Styrbæks Bogtrykkeri, kig lige ned og se, hvad der foregik der.

Ikke noget - vil svaret være.

Lars Kensmark. Arkivfoto: Kim Rune

I dag serverer Il Palato de dejligste Italienske retter fra Styrbæks gamle kontor.

Isaksen, Brandrup Sørensen, Toftager - deres efterkommere kender vi fra dagligdagen - opdager jeg først nu. Og ikke mindst den dybt ulykkelige hændelse med Niels Karl Pedersen, som blev dræbt på familiens mark.

Det gør mig så ondt at læse om, der er fortsat mennesker i byen, som fælder en tåre, selvom det er så lang tid siden.

Pernille Pedersens “Faaborg Besat” er stilsikker og autentisk, og en nødvendig bog. Den bør være pensum på vores gymnasium.

Den er vedkommende og fortæller i brudstykker om en evig kamp for det gode og mod det forkerte.

En kamp, som fortsat er aktuel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Annonce