Annonce
Ugeavisen Faaborg

Lørdag er sidste dag: Jannies Dancebar rykker til Odense

Jannie Breith stod bag baren på Banegårdspladsen 21 for sidste gang i lørdags. Privatfoto
Jannie Breith har solgt sin virksomhed - men navnet og sit brand tager hun med sig. Lørdag var sidste åbningsdag med Jannie ved roret.
Annonce

Faaborg: Da Jannies Dancebar i lørdags slog dørene op for festglade faaborgensere, var det det sidste åbningsdag med Jannie Breith i spidsen.

Hun har nemlig solgt sin virksomhed i Faaborg.

- Jeg har solgt det hele. Det eneste, jeg tager med mig, er firmanavnet og mit brand, siger Jannie Breith.

Og den beslutning er truffet ganske hurtigt, da det kun er et par uger siden, en interesseret køber meldte sig på banen.

- Jeg har ikke haft noget slået op nogle steder, men jeg har længe vidst, at der skulle ske noget. Det er svært at få til at hænge sammen med huslejen i en by af Faaborgs størrelse. Jeg har virkelig gjort mit, og guderne må vide, at jeg ikke har ligget på den lade side. Jeg har forsøgt alt, siger Jannie Breith, der stadig er ved at finde sig selv efter den store beslutning.

- Det er meget overvældende lige nu. Jeg har været så glad for Faaborg. Det har ikke altid været sjovt som alenemor at skulle køre til Faaborg fra Odense flere gange om ugen, men relationerne har været det hele værd 150 procent. Jeg kommer virkelig til at savne alle kunderne, lyder det fra Jannie Breith.

Det er meget overvældende lige nu. Jeg har været så glad for Faaborg. Det har ikke altid været sjovt som alenemor at skulle køre til Faaborg fra Odense flere gange om ugen, men relationerne har været det hele værd 150 procent. Jeg kommer virkelig til at savne alle kunderne.

Jannie Breith, Jannies Dancebar

Annonce

På jagt efter lokaler

Det er dog langt fra slut med Jannies Dancebar. Snart skal Jannie Breith på jagt efter nye lokaler, så hun kan åbne et sted i samme navn i Odense.

- Jeg skal ud og kigge på en hel masse lokaler, og finder jeg det rigtige sted, så kan det gå stærkt, siger hun.

Personalet, som har været ansat på Jannies Dancebar i Faaborg, har lovet at tage med til det nye sted i Odense.

- På den måde glæder jeg mig over, at det ikke er slut endnu. Og jeg håber også, at en masse af kunderne fra Faaborg vil komme forbi i Odense, når jeg åbner der, siger hun

Planen er, at det skal være et sted med samme koncept som i Faaborg, også med fx. onsdagsfællesspisning, som der har været tradition for indtil nu.

Selvom virksomheden på papir allerede skiftede ejer d. 27. september, fik Jannie Breith lov til at stå for den sidste afskedsfest i lørdags.

Navnet og brandet er det eneste, der følger med Jannie Breith til Odense, hvor hun også bor privat. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 39

Annonce