Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ledige billetter: Tre ugers musical-maraton kulminerer på Enghaveskolen

Eleverne arbejder på stykket i tre uger. Privatfoto
Den nordiske mytologi danner ramme om årets musical.
Annonce

Faaborg: På Enghaveskolen har skolens ældste elever fra 7. til 9. klasse efter vinterferien byttet hverdagens undervisning ud med tre ugers fordybelse i arbejdet med årets musical.

De tre uger bliver brugt på at komponere og øve musiknumre, improvisere replikker frem, øve danse og arbejde med scene-opsætning og kostumer. Men vigtigst af alt bliver ugerne også brugt på at se hinanden med nye øjne og skabe nye venskaber på tværs af de tre klasser.

Eleverne arbejder med nordisk mytologi i musicalen ”Balladen om Balder”.

- Forestillingen er en eventyrlig og morsom musical for både store og små om de gamle nordiske guder. Historien er bygget over Peter Madsens og Henning Kures berømte tegneserie, og man vil kunne genkende den komiske tilgang til historien om Balders død. Høder føler sig mindreværdig i forhold til sin smukke og populære bror Balder, og misundelse og nid opstår. Forviklingerne og konflikten vokser, idet Loke gør alt for ikke at blive hængt på Balders død. Ad mange forskellige omveje ender det med, at brødrene forsones, lyder det fra skolen i en pressemeddelelse.

Musicalen opføres både formiddag og aftenener i uge 10 onsdag, torsdag og fredag. Forestillingerne er for naboskoler, forældre, bedsteforældre og andre interesserede.

Der er stadig ledige pladser til forestillingerne, og skolens kontor kan kontaktes for billetbestilling på tlf. 6261 1270, hvis man har lyst til at se med.

Den nordiske mytologi er inspirationen til handlingen. Privatfoto
Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 39

Annonce