Annonce
Ugeavisen Faaborg

Louis Nielsen i Faaborg fylder 10 år i Faaborg

Louis Nielsen i Faaborg har 10 års jubilæum. Pressefoto
For 10 år siden åbnede Louis Nielsen dørene for første gang i Faaborg. Siden har butikken oplevet lokal opbakning og har i flere omgange ansat flere medarbejdere.

Faaborg: Havde det ikke været for coronavirussens indtog i Danmark, havde der været stor fest i Torvegade 25C den 24. februar.

For 10 år siden åbnede Louis Nielsen nemlig i Faaborg for første gang, og dengang som nu ejes butikken af chefoptiker, John Tornhøj, og butikschef, Susan Jensen, der altså har været med i alle 10 år.

- Vi har været glade for alle 10 år her i Faaborg, og vi tager gerne 10 år mere. Vi er glade for byens lokale liv og gågade, fortæller John Tornhøj i en pressemeddelelse.

Sammen med Susan Jensen ejer han også Louis Nielsen i Svendborg.

Der er sket meget på de 10 år, Louis Nielsen har været i byen. Både i Faaborgs gågade og i Louis Nielsen.

- Vi oplever stor opbakning fra kunderne i byen, og vi har mange kunder, der stadig kommer her efter 10 år, siger Susan Jensen, der påpeger, at personalet gør meget ud af at være  personlige og lokale.


Vi har været glade for alle 10 år her i Faaborg, og vi tager gerne 10 år mere. Vi er glade for byens lokale liv og gågade.

John Tornhøj


- Vi er på fornavn med vores kunder og kender dem. Vi får en god snak om deres syn, men også om alt muligt andet. Det, tror jeg, er vigtigt, fordi de så kender os og føler sig trygge, fortæller Susan Jensen.

Faaborgs erhvervsliv har det svært ligesom andre små byer, og chefoptikeren har en klar bøn til byens borgere.

- Jeg håber, at borgerne i byen vil bakke op om vores lokale forretninger. Uden dem har vi ikke en gågade og et byliv, som jeg mener, er vigtigt i Faaborg, fortæller John Tornhøj.

Trods den nedadgående tendens i byen, har John Tornhøj og kollegerne formået at holde fast i de lokale kunder, lyder det i pressemeddelelsen.

- Dét vi gør, kan ikke købes online eller i enhver butik. Vi passer på vores kunders syn og er eksperter indenfor synstest, briller og kontaktlinser, og det kan internettet ikke hamle op med, mener John Tornhøj.

Annonce

Ny teknologi sikrer tryghed

I de 10 år er der sket meget i Louis Nielsen. Senest har Louis Nielsen indledt et samarbejde med 10 specialiserede danske øjenlæger, som sørger for at gennemse billeder af Louis Nielsens kunders syn, hvis optikeren finder tegn på symptomer, som skal undersøges nærmere.

- Hvis vi finder noget i synstesten, som skal undersøges yderligere, sender vi straks billederne videre til øjenlægerne, som sørger for en hurtig tilbagemelding og henvisning til øjenlæge eller hospital, hvis det er nødvendigt, fortæller John Tornhøj.

- Det sikrer en større tryghed for vores kunder, og det er vigtigt for dem, fortæller han.

Louis Nielsen Faaborg er åben, men med restriktioner, der ikke gør det muligt at holde jubilæumsfest lige nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce