Annonce
Ugeavisen Faaborg

Månedens buket: Inger Vinther tager sig godt af gå-pigerne

Det er for alvor blevet sommer hos Westergård Blomster, hvor Inger Vinther her modtager månedens buket i juni af blomsterhandler Hanne Andersen. Foto: Palle Søby
Månedens buket går i juni går til en ildsjæl fra Faaborg Ski- og Motionsklub.
Annonce

Faaborg: - Det bliver jeg da helt rørt over!

Reaktionen kommer lige fra hjertet, da denne måneds modtager af månedens buket får overbragt den glade nyhed.

Blomsterne går i juni til Inger Vinther fra Faaborg Ski- og Motionsklubs gå-piger. Hun er indstillet af Kirsten Andersen.

Kirsten Andersen skriver i indstillingen:

"Inger er altid klar med nye ideer til ture, og i denne coronatid har hun påtaget sig opgaven at samle hold med tilmelding på forskellige mødesteder, så vi overholder alle regler - håndspritten er også klar til alle hold. Så snart vi måtte være 10 personer, var Inger klar igen.

Hun er altid venlig og rar - og mangler der en til at vise vej en torsdag, kan man være sikker på, at Inger gerne går forrest. Hun fortæller gerne om de mange spændende træer, planter og meget andet, som gå-pigerne møder på deres vej. Er der en særlig mærkedag, bliver der også sendt blomster ud til damerne. Jo, Inger fortjener om nogen månedens buket."

Inger Vinther har været med i gå-pigerne siden hun gik på pension i 2013 efter 31 år på Faaborg Gymnasium, hvor hun både var lærer og viceforstander.

Hun er i dag 67 år og således også blandt de "modne piger" i de 118 gå-piger, der udgør det ældste segment i Faaborg Ski- og Motionsklub.


Det var derfor, vi lavede en brevkasse under coronakrisen, så medlemmerne kunne skrive sammen og fortælle, hvad de fik tiden til at gå med. Som en slags livline.

Inger Vinther, gå-pigerne under Faaborg Ski- og Motionsklub.


De går fast hver torsdag, og nogle går også om søndagen. Torsdag er det kun for kvinder, men mændene må godt være med om søndagen.

- Vi tager også på endagsture, og i 15 år har vi været på en tur, hvor vi går 60 kilometer over tre dage. På den måde har vi gået hele Hærvejen fra Viborg til Flensborg. I år skulle vi have gået på Gendarmstien, men det blev aflyst på grund af corona, fortæller Inger.

Gå-pigerne har ikke kun motion som formål, men i høj grad også et socialt formål.

- Det var derfor, vi lavede en brevkasse under coronakrisen, så medlemmerne kunne skrive sammen og fortælle, hvad de fik tiden til at gå med. Som en slags livline.

- Og så lavede vi det sådan, at medlemmerne blev sendt af sted i hold, nogle klokken 9.15, nogle klokken 9.30 og så videre. Og hvis der var rigtig mange tilmeldt, startede de på forskellige steder. På den måde kunne alle, der havde lyst, alligevel komme ud og gå, fortæller hun.

Månedens buket

Westergård Blomster ved Hanne Andersen og Ugeavisen Faaborg har indgået et samarbejde, og hver måned kårer vi én, der har gjort sig fortjent til "månedens buket".Det er læserne af Ugeavisen Faaborg, der indstiller egnede kandidater.Det er helt op til dig, hvilke kriterier, du synes, kvalificerer din kandidat.
Det vigtige er bare, at du sender os et par linjer om, hvorfor det netop er din kandidat, der skal vinde blomsterne.
Send din indstilling til redaktion@uaf.dk senest 22. juli, så er din kandidat med i næste runde.
Hvis din kandidat vinder, offentliggør vi din indstilling i avisen.
Ud over din indstilling har vi brug for dit navn og kontaktoplysninger, så vi eventuelt kan få uddybet din indstilling.

Netop af hensyn til gå-pigernes sociale islæt har Inger Vinther et stort ønske om, at nogen ville give penge til et nyt klubhus i Gåsebjerg Sand.

Inger Vinther bor i Faaborg og har sammen med sin mand, Erik Vinther, to voksne børn og tre børnebørn.

Parret skulle have været på fugletur til Spanien i sommer, men det er aflyst på grund af corona. Så i stedet bliver det en sommer i Danmark, blandt andet ud til øerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider

Annonce