Annonce
Ugeavisen Faaborg

Maskiner kunne ikke klare opgaven: Nu skal "firbenede kratryddere" holde Svanninge Bakker fri for brombær og gyvel

Fårene har allerede fundet sig godt til rette i bakkerne. Inden længe rykker geder også ind, fortæller biolog Kasper Skjærlund fra Naturstyrelsen Fyn. Foto: Maria Retoft Pedersen
Får har allerede indtaget bakkerne - geder kommer omkring 1. august.

Svanninge: Svanninge Bakker har igennem flere år været afgræsset med kreaturer. Men inden længe får kreaturerne selskab af både geder og får i sommerhalvåret.

Det skyldes, at Naturstyrelsen vil mindske tilgroningen med birk, brombær og gyvel, fordi de skygger for de laverevoksende og sjældne overdrevsplanter som f.eks. gulaks, timian og tjærenellike.

De senere års maskinelle rydning har ikke givet det ønskede resultat.

Annonce

- Gyvel skyder fra roden, så når maskiner skærer over jordoverfladen, så gror de bare op igen. Man skal grave roden helt op eller ødelægge roden, for at gyvelen går ud. Og når de store maskiner kører rundt, så risikerer de at sprede frøene og i stedet lave et såbed. Og så gør man jo faktisk problemet endnu værre, forklarer biolog Kasper Skjærlund fra Naturstyrelsen Fyn.

Tilgroningen er værst på de stejle skrænter, som er meget ufremkommelige - men ikke for geder og får.

Derfor startes nu forsøg med afgræsning med geder og får i en mindre delhegning i den nordlige del af Bakkerne. Derudover kan der blive etableret mindre flytbare delhegn i de centrale Svanninge Bakker.


Geder er effektive som kratryddere. De foretrækker alt over skulderhøjde, især grove vækster som buske, mindre træer og brombær. Da gederne ikke spiser særlig meget græs og urter, vil der også blive brugt kvæg og får til afgræsningen.

Biolog Kasper Skjærlund


- Der går i hvert fald nogle år, inden vi kommer til at kunne se en forskel. Jeg forventer ikke, at de kan få bugt med det hele, men hvis de kan få brudt krattet lidt op, vil det være godt, siger Karper Skjærlund.

Effektive kratryddere

Fårene er allerede rykket ind, og når det sidste hegn er på plads, kommer gederne også, formentlig omkring starten af august.

Det er krat som disse, gederne skal gnaske sig igennem. Formentlig vil de starte med birk og brombær og tage gyvelen i lidt langsommere tempo. Gyvel i store mængder er nemlig giftigt for gederne - men det har de heldigvis selv helt styr på, siger Kasper Skjærlund. Foto: Maria Retoft Pedersen

- Geder er effektive som kratryddere. De foretrækker alt over skulderhøjde, især grove vækster som buske, mindre træer og brombær. Da gederne ikke spiser særlig meget græs og urter, vil der også blive brugt kvæg og får til afgræsningen, fortæller Kasper Skjærlund.

Kvæget får som hidtil lov til at græsse i hele området med særlig fokus på de mange våde naturarealer som kildevæld og rigkær, som især findes i den sydlige del ned mod Svanninge By.

Svanninge Bakker

Svanninge Bakker er sammen med Svanninge Bjerge og Sollerup Skov det største sammenhængende skov- og naturområde på Fyn. Det dækker cirka 1000 hektar.

De Sydfynske Alper er et af de mest besøgte naturområder på Fyn. Op mod 300.000 gæster lægger hvert år vejen forbi.

Landskabet er meget kuperet med forskellige naturtyper som overdrev, løvskov, nåleskov, rørskov, mose, eng, vandhuller, søer og vandløb.

Svanninge Bakker, Svanninge Nørremark, Hammerdammen, Sollerup Skov og engene ved Arreskov Sø dækker godt 500 hektar og administreres af Naturstyrelsen.

Svanninge Bakker og Bjerge er som det eneste sted på Fyn en del af Danmarks Naturkanon.

Rigkær er kendetegnet ved at have en konstant vandmættet jordbund, og hvor grundvandet indeholder en vis mængde kalk. Det kalkholdige grundvand en af forudsætningerne for dannelse af den særlige blomsterrige rigkærsvegetation.

Annonce

Mellem 100 og 200 får og geder

De geder, der vil blive brugt, er en krydsningsrace af bl.a. dansk landrace og er velegnede til naturpleje.

- Generelt er geder lidt sarte og kan ikke tåle at have det hverken for koldt eller vådt. Men denne her type er fremavlet til at være mere robust. Det er store geder med både underuld og dækuld, siger Kasper Skjærlund.

Gæsterne i bakkerne må gerne færdes mellem dyrene. Foto: Maria Retoft Pedersen

Fårene bliver af racen Gute samt krydsningsfår, mens kvæget primært er af racen Galloway.

På sigt forventes der at være 100-200 græssende geder og får. Derudover vil der være 20-30 helårsgræssende Galloway-kvæg.

Kasper Skjærlund oplyser, at man som besøgende stadig er velkommen på arealerne og fortsat har fri adgang til at færdes i Svanninge Bakker også i den nordlige ende, hvor gederne primært vil være.

Det har ikke været muligt at rydde bakkerne for krat ved hjælp af maskiner, så nu må de firbenede træde til. Projektet kommer til at løbe over en årrække, inden det skal evalueres, fortæller Kasper Skjærlund. Foto: Maria Retoft Pedersen

Dog er det vigtigt at huske, at medbragte hunde skal holdes i snor, og at dyrene ikke må fodres.

- Hvis gederne har kid, og man kommer tæt på med fx en hund, så kan de godt virke territorielle. Det er vigtigt at huske, at det ikke er kæledyr. Men som udgangspunkt er gederne meget nysgerrige og kan virke legesyge, siger Kasper Skjærlund.

Fårene har de sødeste små lam. Foto: Maria Retoft Pedersen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Hvad skal du finde på? De her bøger er gode at give i barselsgave og dåbsgave

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Stjerne-skuespillere lægger stemmer til ny udstilling på Øhavsmuseet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Peter Bjerggaard fandt sin niche efter filmuddannelse på VUC Fyn Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Udskudt flere gange: Nu lægger Faaborg rammer til Danmarks første outdoor-topmøde

Ugeavisen Faaborg

Ny bar åbner i gamle, kendte lokaler: Nu skal drengedrømmen udleves

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Hvorfor er dine billeder så grimme, og hvorfor er dine spørgsmål så dumme?

Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Når ingenting ligger fast

Ugeavisen Faaborg

Premiere på ”Hvor kragerne vender” - om bohemeliv og livet på landet

Ugeavisen Faaborg

Fjernstyrede modellastbiler i Faaborg Minibys gader

Midtfyns Posten

Pizzeria pludselig lukket: Nu står bygning og pizzaovn klar til ny lejer - du skal bare have dejen med

Midtfyns Posten

Se læsernes dejlige sommerbilleder: De første vindere i fotokonkurrencen

Ugeavisen Faaborg

Moonjam var Billums sommergave til Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Smag på øl og ost på Falsled Strand Camping

Ugeavisen Faaborg

Vinsmagning på cykeltur

Ugeavisen Faaborg

Meditativ koncert i Svanninge Bakker

Ugeavisen Faaborg

Open by night med festligt musikprogram: Gøgl, tilbud og strejf af X Factor

Ugeavisen Faaborg

Maskiner kunne ikke klare opgaven: Nu skal "firbenede kratryddere" holde Svanninge Bakker fri for brombær og gyvel

Ugeavisen Faaborg

Ugens Indspark: At være rektor på Faaborg Gymnasium er lidt som at holde med Danmark ved EM

Ugeavisen Faaborg

Gå i H.C. Andersens fodspor: Kom med på skattejagt i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Faaborg rakte efter stjernerne - og nåede dem (næsten)

Ugeavisen Faaborg

Til bords med biblioteket: Digitale litteraturgodbidder på Instagram

Ugeavisen Faaborg

10 meter langt maleri bliver til: Kæmpekunst i Tulip-bygningen

Ugeavisen Faaborg

Pop-up shop: Kropsterapi og reiki-healing

Annonce