Annonce
Ugeavisen Faaborg

Comeback til omstridt kirkekunst: Jim Lyngvilds fotostater kommer op at hænge i Faaborgs gamle slagteri

Jim Lyngvilds syv gigantiske billeder med bibelske motiver blev vist frem i Faaborg Kirke sidste sommer. I år kan de opleves i Tulipbygningen på slagterigrunden. Arkivfoto: Michael Bager
20.-22. maj rykker musikteaterstykket "Traktor - Folkets poesi" ind i Tulipbygningen på havnen i Faaborg. Forestillingen er med til at skyde sommerens aktiviteter i gang på den gamle slagterigrund. Senere kommer bl.a. Jim Lyngvilds kirkekunst op at hænge.

Faaborg: Kunstnerne Els Cools og Oliver Streich er i gang med at kreere et stort kunstværk på gavlen af Direktørboligen på den gamle slagterigrund.

På plænen ved siden af skaber Bruno MacDonald miniatureudgaver af Klokketårnet, der indgår i en kunstinstallation sammen med kunstværket på Direktørboligen.

Netop kunst og kreativitet er blandt temaerne for sommerens aktiviteter på den gamle slagterigrund, hvor både plænen og Tulipbygningen bliver taget i brug. Også outdoor og maritime events kommer i fokus i løbet af sommeren, lyder det i en pressemeddelelse fra Faaborg-Midtfyn Kommune.

Annonce

Fyn rundt på traktor

20.-22. maj inviterer Nordic Performance Art og Faaborg-Midtfyn Kommune byens borgere til fem særforestillinger af musikteaterstykket "Traktor - Folkets poesi". Det er performancekunstner Tine Louise Kortermand, der på sin guldfarvede traktor har kørt rundt på Fyn og samlet historier op fra folk, hun har mødt på sin vej. Det er der kommet en helt særlig forestilling ud af, som borgerne i og omkring Faaborg nu har mulighed for at opleve.

Els Cools, Oliver Streich og Bruno MacDonald arbejder på kunstprojekt på og omkring direktørboligen på Slagterigrunden. Håber er, at værket er færdig til kulturnatten - om vejret vil. Foto: Maria Retoft Pedersen

Forestillingen bliver vist fem gange i dagene 20.-22. maj, og der er 50 billetter til hver forestilling. Billetterne er gratis, men skal bestilles på forhånd på https://nordicperformanceart.dk/events-2/

Annonce

Jim Lyngvilds kirkekunst

Sidste sommer trak Jim Lyngvilds kirkekunst turister i tusindvis til Faaborg Kirke. I år kan byens borgere og turister opleve de syv fotostater i Tulipbygningen. Det er den lokale erhvervsmand Ole Billum, der har givet kommunen lov til at låne billederne.

Har du ideer til aktiviteter?

Fra 15. maj til 15. august kan privatpersoner og foreninger være med til at skabe liv på den gamle slagterigrund.

Grundlæggende skal man selv stå for at afvikle aktiviteterne, men kommunen hjælper med at få det praktiske på plads, så aktiviteten kan gennemføres, herunder adgang til strøm m.v. Der er mulighed for at søge støtte fra kommunens udviklingspulje.

Af hensyn til sikkerheden er der et maksimalt deltagerantal på 150 personer for aktiviteter i Tulipbygningen.

Gældende Covid-19 restriktioner og anvisninger skal følges.

Interesserede kan se mere på www.fmk.dk/faaborg

Borgmester Hans Stavnsager (S) glæder sig over, at billederne kommer op igen:

- Vi er rigtig glade for, at endnu flere nu får mulighed for at opleve billederne i de rå rammer i Tulipbygningen. Vores håb er, at vi til sommer - kombineret med åbningen af Øhavsmuseet - vil opleve et havneområde med masser af liv, siger han.

- Det er afgørende for kommunalbestyrelsen, at der skabes liv både på havnen og i bymidten. Derfor arbejder forvaltningen også lige nu med prøvehandlinger, der skal understøtte bylivet på Torvet.


Vi er rigtig glade for, at endnu flere nu får mulighed for at opleve billederne i de rå rammer i Tulipbygningen. Vores håb er, at vi til sommer - kombineret med åbningen af Øhavsmuseet - vil opleve et havneområde med masser af liv.


I løbet af sommeren bliver der også mulighed for at sætte sin egen kreativitet løs, når Tingcentralen åbner en pop up-afdeling i Tulipbygningen.

Annonce

Liv på plænen

På græsplænen mellem det gamle frølager, hvor Øhavsmuseet åbner 18. juni, og Tulipbygningen vil der i løbet af sommeren også poppe forskellige events op, ligesom der på plænen vil blive sået insektvenlige blomster.

Arkitektstuderende fra Aarhus kommer i løbet af juni også forbi for at lave uderumsmøbler til plænen.

Det våde majvejr besværliggør arbejdet for kunstner Bruno MacDonald. Foto: Maria Retoft Pedersen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Kandidater efterlyses: Hvem fortjener titlen som Årets Faaborgenser?

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Så er der blomstrende buffet: Til glæde for både børn og sommerfugle

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Værkerne udstilles: Faaborgkunster har givet børn og unge med psykiske lidelser mulighed for at se sig selv i nyt lys

Ugeavisen Faaborg

Ugens film: Helios med premiere på den danske 'Smagen af sult'

Ugeavisen Faaborg

Livemusik med Klaus Baba og Maja Kvist

Ugeavisen Faaborg

International kunstner vender hjem: Ulrik Møller udstiller på Faaborg Museum

Ugeavisen Faaborg

Flot fane til Helligåndskirken

Ugeavisen Faaborg

Fyraftenskoncert med Anitta Svärd og Bo T. Lerche

Ugeavisen Faaborg

9. klasse vandt i taknemmelighed: Overrasket med check på 10.000 kroner

Midtfyns Posten

101-året for genforeningen fejres i Brahetrolleborg

Ugeavisen Faaborg

Ny anlægsgartner: Christian er blevet et gladere menneske af at være selvstændig

Ugeavisen Faaborg

Sort-hvid stumfilm med et twist: Elever fra Brobyskolerne vinder pris for årets bedste film

Ugeavisen Faaborg

Bryllup

Ugeavisen Faaborg

Vindere af konkurrence: De skal på fattiggård

Ugeavisen Faaborg

B&B og campingplads i samarbejde: Nu kan du leje vandsportsudstyr i Faldsled

Ugeavisen Faaborg

Heller ingen jul i Faaborg Kirke i år: - Revnerne i hvælvingerne er voldsommere, end vi havde regnet med

Ugeavisen Faaborg

Spændende foredrag om Danmarks kendte kunstnerpar

Ugeavisen Faaborg

Se billederne fra Faaborgs vilde aften: Nøj, hvor havde vi glædet os til fyre den af

Ugeavisen Faaborg

Overvældet af følelser: Formand mistede mælet under takketale

Ugeavisen Faaborg

Motionsbingo i Diernæs - smukke vandreture med motion til hjernen og benene

Ugeavisen Faaborg

Lyngvild designer medaljen: Ravnsborg åbner dørene for vandrere til Viking Walk

Ugeavisen Faaborg

Så skal Dannebrog til tops: 70 nye flagstænger giver flot flagallé i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Outdoor-klumme i perfekte rammer

Annonce