Annonce
Ugeavisen Faaborg

Norske gæster på GaleRiget i Bøjestræde

Anne-Karen Helly-Hansens små nisseagtige figurer kan fra på lørdag og tre uger frem ses i GaleRiget. Foto: Privat
Annonce

Faaborg: GaleRiget i Bøjestræde har frem til den 8. juni besøg af søstrene Benedicte Helly-Hansen Giersing og Anne-Karen Helly-Hansen.

Storesøster Benedicte bor i Danmark, nærmere betegnet i Millinge. Hun har arbejdet med tekstiler, siden hun som barn strikkede de traditionelle norske mønstre. Efter hun flyttede til København, blev hun i midten af 70’erne medlem af tekstilkollektivet Sirenerne. Hjemkommet efter 25 år i udlandet med udstillinger i mange hjørner af verden arbejder hun nu mest med billedvævning.

Anne-Karen Helly-Hansen bor i Norge, hvor søstrene stammer fra. Anne-Karen er keramiker og uddannet på Statens Håndverks- og Kunstindustriskole i Oslo. Hendes små, humoristiske, nisseagtige skulpturer er modelleret og drejet i groft ler, udhulet og glaseret delvist. Og de små underfundige porcelænshoveder, hun sideløbende producerer, kan både tjene som håndtag på skuffer og som pynt på væggen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce