Annonce
Ugeavisen Faaborg

Nu kan du leje en LeBoks på L. Frandsensvej

De første lejere er rykket ind, men der er plads til flere - mange flere, siger Lene Bock. Foto: Maria Retoft Pedersen
800-900 kvadratmeter er klar til at blive lejet ud til både private og erhvervskunder.
Annonce

Faaborg: Hvad gør man, når man har 800-900 kvadratmeter lagerplads, man ikke ved, hvad man skal bruge til?

Man får en god idé, og så kaster man sig ud i den.

Der har ikke været langt fra tanke til handling for Lene Bock, der driver LeBock Ejendomme og LeBock, der sælger arbejdssko og sikkerhedsudstyr. Nu slår hun dørene op for, at både private og erhvervsdrivende kan leje opbevaringsplads til lige præcis det formål, der passer dem, i den store bygning på L. Frandsensvej 2 i Faaborg.

- Vi har ikke brug for så meget lagerplads som tidligere. Mange af vores leverandører holder varerne på eget lager og sender direkte ud derfra. Derfor har vi fået den her plads i overskud, som har stået tom længe, fortæller Lene Bock


Har man brug for at opmagasinere møbler i forbindelse med en flytning, have et sted til havemøbler og græsslåmaskine om vinteren, eller driver man en webshop og har brug for lagerplads, kan man leje pladsen hos os.

Lene Bock


Ole og Lene Bock ejer hele bygningen på L. Frandsensvej, hvor blandt andet LeBock har til huse. Derudover lejer Scootergården og Post Nord sig ind i bygningen. I forvejen har de fået flere henvendelser fra folk, der gerne vil benytte sig af den ledige plads. Så de første fem bokse er allerede lejet ud.

- Men vi har stadig masser af plads, så vi indretter med bokse i forskellige størrelser ved hjælp af skillevægge og indretter efter behovet, siger Lene Bock.

Annonce

Videoovervågning og alarm

De mindste bokse er 11 kvadratmeter, og de største kan være flere hundrede kvadratmeter - alt efter hvad lejerne har brug for. Konceptet har fået det kreative navn LeBoks.

- Har man brug for at opmagasinere møbler i forbindelse med en flytning, have et sted til havemøbler og græsslåmaskine om vinteren, eller driver man en webshop og har brug for lagerplads, kan man leje pladsen hos os, siger Lene Bock, der tilføjer, at der også er mulighed for at kombinere med en kontorplads i samme bygning.

Boksene kan fås i forskellige størrelser. Foto: Maria Retoft Pedersen

Inden længe bliver der etableret endnu en port på bagsiden af bygningen, så der bliver let adgang til alle boksene - også hvis man har større ting og sager, der skal opmagasineres.

Man sætter selv lås på sin boks, og alle lejerne får adgang til området ved hjælp en nøglebrik. I første omgang er der adgang i tidsrummet klokken 6-23.

- Vi sørger for, at der er videoovervågning og tilkoblet en alarm, siger Lene Bock, der oplyser, at der ikke som sådan er sat en specifik åbningsdag for LeBoks.

- Som sagt har vi allerede de første lejere inde, og så ser vi, hvordan det udvikler sig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Annonce