Annonce
Ugeavisen Faaborg

Nuddi var et skattet medlem af Horne Mandskor  - både sangmæssigt og socialt

H. C. Glasdam har skrevet en nekrolog over Knud Andersen. Arkivfoto: Mads Jensen

Vi kender alle sangen ”Om lidt bliver her stille”.

Forleden aften fik denne tekst meget pludselig en forfærdelig aktuel betydning, da vi blev kontaktet af Knuds familie, som fortalte at han var faldet ned og havde slået sig ihjel. Her blev meget stille.

Knud Andersen, eller Nuddi, som alle kaldte ham, var lige midt i sit livs sprudlende efterår. Godt nok på vej mod de 84, men det var bestemt ikke det, der kendetegnede ham, tværtimod. Og dog var netop alderen måske med til at gøre ham til det store menneske, han var. Sin livserfaring og altid pragtfulde humør, som han gerne øste af, gjorde ham til det, man forstår ved en god kammerat

Annonce

Altid fart over feltet, og ingen er vist nogensinde gået forgæves til ham efter hjælp.

Nuddi blev optaget i Horne Mandskor i 1984, her blev han placeret i 1. bas-gruppen, og i koret var han et skattet medlem, ikke blot sangmæssigt, men i allerhøjeste grad også socialt. Adskillige gange har dirigenten måttet afbryde, når han var lige ved at slå an, hvis der lige var en aktuel vittighed, som trængte sig på. Bl. a. sådanne små afbrydelser, også når vi var ude at skulle underholde ved dette eller hint, har været med til at højne korets underholdningsværdi.

Nuddi var i en årrække medlem af bestyrelsen for koret og havde bl. a. ansvaret for korets gamle ”sygekasse” fra 1863. Hans årlige opkrævning af kontingentet på kr 4,00 var tit en oplevelse i sig selv, samt opkrævning af mult af de, som ikke havde betalt inden generalforsamlingen - ofte under megen morskab.

Hvor mange kilo ål, torsk og kartofler Nuddi har været med til at gøre klar til korets mange traditionsrige sammenkomster må stå hen i det uvisse.

En varm og god sangerkammerat må vi nu sige farvel til, men i sorgens stund kan vi glædes over at have oplevet et sådan på alle måder positivt menneske.

Her bliver stille.

Vore tanker samler sig også om Birthe og børnene, som har mistet en god mand og far.

Æret være Nuddis minde

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Blum & Haugaard klar med første koncert efter ufrivillig coronapause: - At dele musikken med publikum er en forudsætning for vores musik og liv

Annonce