Annonce
Ugeavisen Faaborg

Nyansat på biblioteket har fire ben

Tilde er læsehund på Faaborg Bibliotek. Man kan ansøge om at komme med i læsegruppen med Thilde ved at sende en mail til biblioteket. PR-foto
Annonce

Faaborg: Den seneste nyansættelse på Faaborg Børnebibliotek er ung og smuk med store mørke øjne og blankt sort hår. Det er Tilde, fire år. Hun er en labrador retriever, og hun er uddannet læsehund. Tilde søger nu børn mellem fjerde og sjette klassetrin, som kunne tænke sig at læse for hende.

En læsehund er en rolig og rar hund, som sammen med sin ejer har gennemført et kursus i "Foreningen Læsehunde", og derfor er certificerede til at kunne ligge stille ved siden af et barn med læseudfordringer, mens barnet læser op. Biblioteket hjælper med at finde litteratur, som passer til barnets niveau og interesser. En læsehund skaber et roligt og trygt rum, og den dømmer ikke, hvis barnet læser forkert.

Første gang man kan læse med Tilde er torsdag 9. januar kl. 15.30, og herefter er det de følgende fem torsdage, vinterferien undtaget.

Man kan ansøge om at komme til at læse for Tilde ved at sende en mail til børnebibliotekar Hannah Elisabeth Bennetsen på elbe@fmk.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce