Annonce
Ugeavisen Faaborg

Nydannet makkerpar fra Esport-forening skød sig til førsteplads

Faaborg Esport holder nu sommerferie - og sluttede sæsonen af med både en første- og en andenplads i nyligt overstået turnering. Privatfoto
Annonce

Faaborg: For nylig har Faaborg Esport deltaget i og været medarrangør af Danmarksmesterskaberne for Counterstrike - U-ligaen. En turnering, der normalt holdes i Vejle med ca. 1500 deltagere.

Dette satte Coronavirussen en stopper for, så derfor skulle alt afholdes og planlægges i den virtuelle verden.

Til turneringen sendte Faaborg Esport to hold i spillet Counterstrike afsted - online vel og mærke. Holdene deltog i U14 rækken, og her blev det til en flot andenplads for holdet Wave, der måtte se sig slået af Vesthimmerland Esport, pokalen ender derfor ikke i denne omgang på Fyn.

Men foreningen kunne dog høste en flot førsteplads i turneringen Wingman Counterstrike 2v2 - her deltog foreningen med to drenge, som aldrig har mødt hinanden fysisk. Lokale Christoffer Greve har været medlem af foreningen siden starten i november og trænet fysisk, indtil coronaen gjorde sit indtog. Mens Noah Jacobsen, som er tilflytter til Faaborg, var tilmeldt foreningens online træning.

De to fandt hurtigt sammen til træning over talekanalen Discord og en hurtig beslutning i sidste uge resulterede i deres deltagelse i turneringen. Her nedlagde de samtlige hold og skød sig til en finaleplads og senere til en førsteplads. Præmien er en pokal samt merchandise, og selvom drengene vandt, har de stadig ikke mødt hinanden i virkeligheden.

- Men en ting er sikkert: Et nyt partnerskab er skabt, og vi ved at begge drenge glæder sig til at møde deres turneringsmakker, lyder det fra foreningen.

Faaborg Esport er nu gået på sommerferie og ser frem til at se nye og gamle medlemmer i august 2020.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Annonce