Annonce
Ugeavisen Faaborg

Nye hold i Ringe og Brobyværk: Børnekunsten har vokseværk i Faaborg-Midtfyn

På fotoet ses fra venstre de to nye undervisere Elisabeth Rask og Freja Wessel Fyhn og derefter Janet Juul Larsen, Lotte Sacho Christiansen, Oliver Streich og Karsten Auerbach. Privatfoto
Når sæsonen begynder i september, står Faaborg Børnebilledskole klar med tre nye hold og to nye undervisere i Ringe og Brobyværk.

Faaborg-Midtfyn: For få år siden oprettede Faaborg Børnebilledskole også nye hold i Årslev og Ferritslev, og der har i mange år været hold i Svanninge, Hillerslev og selvfølgelig Faaborg. Men nu kommer der hele tre nye hold.

- Danmarks første børnebilledskole blev opfundet i Faaborg. Det var helt bevidst, at vi fra begyndelsen spredte os geografisk med satellitter ude i de nærmeste mindre byer, dér hvor børnene og de unge bor og går i skole, i stedet for at lave en stor og forkromet i Faaborg. Vi er glade for at kunne samarbejde med By, Land og Kultur i Faaborg-Midtfyn om at udvide paletten af kultur- og fritidstilbud for børn og unge andre steder i kommunen. Vi er et stærkt hold af bestyrelse og undervisere, der nyder godt af hinandens selskab, og vi har kræfterne og erfaringen til at bidrage. Men mest af alt er vi glade for at kunne byde velkommen til nogle nye undervisere, som har et højt fagligt niveau, og som brænder for børnekultur. Det er nødvendigt, hvis der også skal være børnebilledskole i fremtiden, siger billedkunstner Karsten Auerbach i en pressemeddelelse.

Han begynder selv sin 21. sæson i billedskolen.

Annonce

To nye hold i Ringe

Nogen tror, at billedskole kun handler om at tegne og male, men den nye underviser i Ringe, Freja Wessel Fyhn, vil gerne invitere børn til at gå på opdagelse i alle de mange fantastiske muligheder, der er i kunsten og dens materialer. Derfor kalder hun sine hold: Billedkunst, Grafik, Design og Arkitektur. For her kan man nemlig både arbejde med ler, metal, beton, træ, smykker, mosaik, blæk og maling. Undervisningen foregår hver tirsdag eftermiddag i billedkunstlokalet på Nordagerskolen.

Der er ét hold for børn, der går i 1. – 3. klasse kl. 14.45 – 16.15 og ét hold for børn i 4. – 9. klasse kl. 16.30 -18.30. Begge hold starter tirsdag den 5. oktober. Freja er uddannet scenograf og indretningsarkitekt i Paris og har også haft sin egen designvirksomhed i byen. Hun er netop flyttet tilbage til Fyn efter mange år, hvor hun også har boet i Spanien, New Zealand og senest Djibouti i Afrika.

Annonce

Få et rigt billedsprog i Brobyværk

Elisabeth Rask starter et nyt billedskolehold i Brobyværk for børn der går i 2.-5. klasse. Det kommer til at foregå i Pontoppidanskolens billedkunstlokalet hver torsdag fra kl. 14.15 til 16.15. Start den 23/9.

Elisabeth har været reklametegner og siden billedkunstlærer på gymnasier i Odense, Glamsbjerg og Aasiaat på Grønland. Det sidste år har hun arbejdet som billedkunstner på fuld tid. Hun er hjemmevant i mange teknikker lige fra japansk raku-keramik - til streetart, hvor motiverne ”rejser” sig af fortovet og bliver rumlige, når de blev set fra et bestemt punkt.

Vi er et stærkt hold af bestyrelse og undervisere, der nyder godt af hinandens selskab, og vi har kræfterne og erfaringen til at bidrage. Men mest af alt er vi glade for at kunne byde velkommen til nogle nye undervisere, som har et højt fagligt niveau, og som brænder for børnekultur. Det er nødvendigt, hvis der også skal være børnebilledskole i fremtiden.

Billedkunstner Karsten Auerbach

Børnene får mulighed for at udvikle et rigt billedsprog, som de kan have glæde af livet igennem. Der skal både tegnes og males med bred pensel og formes, klippes, rives og sættes sammen, tænkes, føles og ses. Der skal foretages fantasirejser såvel som udforskning af de allernærmeste omgivelser, siger hun selv.

Lige nu er det tid til tilmelding. Der er endnu kun kommet venteliste på Keramikholdet i Faaborg, men ellers er der ledige pladser på billedskolens otte andre hold i Faaborg-Midtfyn Kommune, som alle er beskrevet på www.faaborgboernebilledskole.dk

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens Indspark: Død over papsugerøret!

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Væk med forfaldne huse og byrum: Otte millioner kroner sat af til at forskønne rute 8

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

To premierefilm i Helios samme aften

Ugeavisen Faaborg

600.000 kroner kostede det: Historisk markhus blev reddet

Ugeavisen Faaborg

Nye hold i Ringe og Brobyværk: Børnekunsten har vokseværk i Faaborg-Midtfyn

Ugeavisen Faaborg

By Bek vil være Danmarks fedeste livsstilsbutik: - Jeg sælger ikke noget, jeg ikke vil have stående i mit eget hjem

Ugeavisen Faaborg

Vanvittigt mirakel: Robin og Marcus reddede 87-årig mand fra druknedød i havnen, fordi deres gamle Volvo ikke ville starte

Ugeavisen Faaborg

Vil spare fire tons CO2 om året i Faaborg: Nu kan du få 'Too good to go' i Føtex

Ugeavisen Faaborg

Det bliver hot: Dobbelt så mange får en varm vinter

Ugeavisen Faaborg

Keramikkursus på Falsled Strand Camping

Ugeavisen Faaborg

Skaber drømmeliv i Faaborg: Hos Anja skal børnene have jord under neglene og masser af frisk luft

Ugeavisen Faaborg

Sang, snak, kaffe og kage i Brobyværk

Ugeavisen Faaborg

'Tempus' varmer op til Poul Krebs-koncert

Ugeavisen Faaborg

Vild med måltidskasser? Så prøv bibliotekets litteratur på abonnement

Ugeavisen Faaborg

Brodér dit yndlingsord

Ugeavisen Faaborg

Carion Blæserkvintet i Helios Biograf og Kulturhus

Ugeavisen Faaborg

Snør løbeskoene til Alpeløb for hele familien

Ugeavisen Faaborg

Kræmmerne trak masser af mennesker til midtbyen

Ugeavisen Faaborg

Sten og blad i Galeriget

Ugeavisen Faaborg

Bankospil i Åløkkeparken

Ugeavisen Faaborg

Rakel Haslund-Gjerrild: "Adam i Paradis" og "Alle himlens fugle"

Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: Vi kan også skrive din gode historie

Ugeavisen Faaborg

Landsby vågner af corona-dvalen: Nu kan de være sikre på varme stege i forsamlingshuset

Annonce