Annonce
Ugeavisen Faaborg

Nyt rekordår på Øhavsmuseet trods corona-udfordringer

Under Isen har været et af de helt store succeser. Foto: Ard Jongsma

Faaborg: 2020 må siges at have være et helt særligt år, der udfordrede alle dele af samfundet. Også kulturlivet måtte holde for. På Øhavsmuseet er det derfor så meget mere overraskende og glædeligt, at 2020 endte med at give nye rekorder. Det skyldes en helt vild sommer og lancering af tilbud, der kan opleves på egen hånd trods covid-restriktioner.

Det opvejede aflyste events og et forår og et efterår med aflysninger og lukning. Godt 23.000 besøgte museets besøgssteder eller tog med museet ud i naturen. Særligt er det antallet af besøgende i Arresten og i området ved Kaleko Mølle, der fylder godt i statistikken, lyder det i en pressemeddelelse.

- En af de helt store succeser har også været den nye audio walk, Under Isen, som har vist sig at være det helt ideelle tilbud i et covid-år. Under Isen er skabt i et nytænkende samarbejde mellemØhavsmuseet, BaggaardTeatret, Faaborg Museum og SDU med teatret i spidsen. Her er skabt en fantastisk fortælling, som udspiller sig, mens du går – og den oplevelse er, populært sagt, ”covid-egnet”. Siden lanceringen i september har godt 10 personer gået Under Isen dagligt. Den succes er en positiv overraskelse, når man tænker på, hvor mange grå regnvejrsdage, der har været i den periode, fortæller museumsdirektør Peter Thor Andersen.

Peter Thor Andersen glæder sig over det flotte besøgstal. Foto: Ard Jongsma
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce