Annonce
Ugeavisen Faaborg

Oplev juleevangeliet udfolde sig på Vester Hæsinge Kirkegård

Julegudstjenesten bliver i år afløst af en julevandring på kirkegården. Arkivfoto: Jens Wognsen
Annonce

Vester Hæsinge: Kirkerne har måttet ty til alternative måder at markere juleaften i år på grund af coronasituationen. Og således har de også været kreativ i Vester Hæsinge.

Her bliver juleevangeliet fortalt og oplevet på kirkegården i V. Hæsinge i tidsrummet kl. 15 – 16.30.

Julegæsterne inddeles i grupper på 10, og hvert 10. minut påbegynder en ny gruppe sin vandring på kirkegården.

På trappen til kirken møder man Kejser Augustus, som indleder juleevangeliet. Han beordrer ’folketælling i hele verden’, og alle må drage af sted til Betlehem.

- Vil du høre mere, så kom og rejs med i juleevangeliet, hvor du møder englene på marken og den lille familie i stalden med halm og lanterner, lyder det fra arrangørerne.

Turen slutter ved de tre vise kvinder med et glas gløgg og "Glædelig jul" ved stendiget.

Det er frivillige, præsten og menighedsrådet med familie, der medvirker i de forskellige roller, og salmesangen støttes af vægter Steen Bo Verner samt Thomas Ingemansen.

Kirkegården rundt om kirken er stemningsfuldt belyst med fakler og lanterner, og kirkerummet er oplyst med levende lys.

Det er nødvendigt at tilmelde sig – enkeltvis eller som familie. Første gruppe sendes afsted kl. 15 – herefter hvert 10. minut, sidste gruppe kl. 16.10. Turen varer ca. 15 min.

Tilmelding med ønske om tidspunkt til Eva Ladefoged, tlf. 6263 1009. Husk varmt tøj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce