Annonce
Ugeavisen Faaborg

Organiske former skabt i træ udstilles i GaleRiget

Træskulptur "Stiverik og Øvsen" 2020
Annonce

Faaborg: Kunstforeningen for Faaborg og Omegn står bag udstillingen med Lars Abrahamsens skulpturer under titlen "Det ordner sig".

Udstillingen kan ses i GaleRiget, Bøjestræde 12A, fra den 11. september klokken 10.

- Lars Abrahamsen, billedhugger, arbejder hovedsageligt i træ, men også sten og bronze kommer under behandling i hans værksted på Fyn. Lars Abrahamsen siger, at træet har slået rod i hans hjerte. Ofte skaber han sine skulpturer af genbrugstræ, som omhyggeligt samles til organiske former. Bearbejdningen af træet spiller en stor rolle i arbejdet, og slibning, voks, patinering og pigment indgår i overfladebehandlingen. For ham er træskulpturerne komprimeret poesi, og han arbejder gerne flere år med de enkelte skulpturer. Naturen er altid udgangspunktet, men herfra transformeres inspirationen til nyt liv, til en art væsener, som med indlevelse og sarthed hentes ud af materialernes iboende muligheder. Han formår at vælge ud og fordybe sig i formen, så det færdige udtryk kommer til at stå præcist. Ikke til diskussion, fortæller arrangøren.

Udstillingen kan ses fredage og lørdage kl 10-14 fra 11. september til 26. september. Der er fri entré./jfm

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 39

Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Annonce