Annonce
Ugeavisen Faaborg

Outdoor Sydfyn klar med coronasikkert etapeløb for mountainbikeryttere

Rytterne kører de forskellige etaper hver for sig. Pressefoto
Deltagerne kører alle etaper hver for sig og samles til sidst med en fælles enkeltstart i Svanninge Bakker.
Annonce

Faaborg og omegn: Det er en udfordrende tid for fritidslivet, men nu er et nyt tiltag på vej, som måske kan motivere mountainbikerytterne til at sætte sig i sadlen.

Frem til 18. april giver Outdoor Sydfyn nemlig mountainbikeryttere mulighed for at køre fem MTB-etaper fordelt rundt omkring på Sydfyn. Etapeløbet foregår i sporet hver for sig og afsluttes med en fælles enkeltstart i Svanninge Bakker søndag 18. april.

Outdoor Sydfyn MTB Tour vil fremme fællesskabet i en afslappet konkurrenceramme, hvor alle kan være med.


Selv om vi med stor stolthed som et af de få outdoor-events lykkedes med at gennemføre vores aktiviteter i 2020, var det på, hvad man kan kalde et coronablus med langt færre deltagere end normalt. Vi har derfor siden august været i tænkeboks omkring, hvordan vi fortsat kunne trække folk ud i den sydfynske natur. Det er derfor også med stor glæde, at vi nu har skudt vores MTB Tour 2021 i gang, hvor det med de planlagte etaper lykkes os at vise endnu mere spændende natur frem på større dele af Sydfyn, end vi normalt kan.

Jan Tomas Fogde, event- og fritidskonsulent i Faaborg-Midtfyn Kommune


"Vi er klar med fem etaper, som bringer deltagerne rundt på fem af Sydfyns absolut fedeste spor og områder. Etaperne offentliggøres løbende, og en etape er åben for den enkelte i en måneds tid", lyder det i en pressemeddelelse.

"I disse tider kan vi desværre ikke samle folk, men det er stadig muligt for os at give folk en fed oplevelse og en alternativ oplevelse af at være sammen om noget - de skal bare gøre det hver for sig. Deltagere ved Outdoor Sydfyn MTB Tour 2021 skal selv holde styr på ruten og tiden", lyder det videre.

Annonce

Deltagerne taster tider ind

Deltagerne vælger selv, hvornår det passer dem at køre den enkelte rute. Forsøget skal dog køres i den ”aktive” periode på cirka en måned for hver etape. Man har alle de forsøg, man ønsker.

Ruterne er ikke markeret eller afspærret, så deltagere skal som altid køre efter forholdene og vise hensyn.

Derefter taster deltagerne selv deres tid ind i systemet. Tidsrum for alle etaper og yderligere info kan findes på https://www.outdoorsydfyn.com/mtbtour-2021.

- Outdoor Sydfyn har som alle andre idræts- og motionstilbud til danskerne været igennem et udfordrende 2020. Selv om vi med stort stolthed som et af de få outddor-events lykkedes med at gennemføre vores aktiviteter i 2020, var det på, hvad man kan kalde et coronablus med langt færre deltagere end normalt. Vi har derfor siden august været i tænkeboks omkring, hvordan vi fortsat kunne trække folk ud i den sydfynske natur. Det er derfor også med stor glæde, at vi nu har skudt vores MTB Tour 2021 i gang, hvor det med de planlagte etaper lykkes os at vise endnu mere spændende natur frem på større dele af Sydfyn, end vi normalt kan, siger Jan Tomas Fogde, som er event- og fritidskonsulent ved Faaborg-Midtfyn Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce