Annonce
Ugeavisen Faaborg

Plads til flere medlemmer: Kom på vandet med Faaborg Sejlklub

Har man ikke selv en båd, er der stadig rig mulighed for at komme ud at sejle i Faaborg Sejlklub. Privatfoto
Faaborg Sejlklub har flere åbent hus-arrangementer i kalenderen den kommende tid.

Faaborg: Efter et coronaramt år med amputerede sejlerhold i ungdomsafdelingen, byder Faaborg Sejlklub nu velkommen til en ny sejlersæson for fuld styrke, da restriktionerne tillader flere at kunne forsamles ved udendørs fritidsaktiviteter end hidtil.

Det gør de blandt andet ved at holde ”Åbent Hus” for børn, der er årgang 2011-2012-2013 og har lyst til at stifte bekendtskab med vand og vind.

Det sker lørdag den 17. april, hvor der er mulighed for at prøve at sejle i jolle og snuse til livet på vandet. Herefter er det muligt at deltage i prøvetræning, inden man springer ud som sejler, lyder det i en pressemeddelelse.

Annonce

Kapsejladssæsonen er også lige om hjørnet, og fjorden vil igen blive fyldt med sejl tirsdage og onsdage fra den 27.-28. april.

Faaborg Sejlklub vil gerne have flere medlemmer og byder nye velkommende i den kommende tid. Privatfoto

Tirsdage får pigerne vand under kølen og vind i håret, og har du eller din mand en båd, der også trænger til at være med til lidt ræs, så er der opstartsmøde for pigekapsejlads tirsdag den 20. april kl. 18.30, hvor skippere og gaster på bedst mulig vis parres, så flest mulige både kan deltage på vandet.

Har man ingen båd, men lyst til at være gast, så er man også velkommen til at møde op.

Det samme gør sig gældende for onsdags-kapsejlads, der afholder skippermøde onsdag den 21. april kl. 19 i sejlklubben.

Er man nysgerrig på kapsejlads, hvad enten det er udelukkende for piger om tirsdagen eller onsdag for alle, findes der mere info på Faaborg Sejlklubs hjemmeside: http://www.faaborg-sejlklub.dk.

Her kan du også læse meget mere om sejlerskole og klubbens øvrige aktiviteter, samt mulighederne for at komme på vandet.

Man kan læse mere om mulighederne på Faaborg Sejlklubs hjemmeside. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Blum & Haugaard klar med første koncert efter ufrivillig coronapause: - At dele musikken med publikum er en forudsætning for vores musik og liv

Annonce