Annonce
Ugeavisen Faaborg

Plan for slagterigrunden på vej: EM-bold på storskærm og Lyngvild-billeder i Tulip-bygningen

Ny plan for sommeraktiviteter på vej gennem det politiske system. DF's Åge Priisholm stritter imod. Han synes, der bliver brugt for mange penge på Tulipbygningen.

Faaborg: Slagterigrunden kan komme til at spille en meget større rolle for bylivet i Faaborg i år, end den har gjort, siden Danish Crown lukkkede virksomheden tilbage i 2016.

Lige nu arbejdes der blandt andet med planer om at vise EM-fodbold og film på stormskærm og Jim Lyngvilds store kirkebilleder i Tulipbygningen.

Siden slagterilukningen har det 30.000 kvadratmeter store område kun langsomt fået flere funktioner. Øhavsmuseet har fået overdraget Frølagret, Vestkaj er blevet lukket for trafik og sommeråbnet for madboder, Direktørboligen lånes om sommeren ud til blandt andre kunsthåndværkere, og der er kommet et madpakkehus og nogle flere parkeringpladser.

Annonce

Her er planen

Men fra i år skal der ske meget mere på Slagterigrunden, og en plan for sommeren er nu på vej gennem det politiske system.

Planen skal midlertidigt aktivere grunden og derved gøre den mere attraktiv for borgere og byens gæster. Samtidig er den en liste med forslag til aktiviteter/events, der hen over sommeren vil kunne skabe oplevelser, byliv og anledning til ophold og leg på området.

Den fysiske plan lægger op til at skabe opholdsrum på arealet, som enten skaber mulighed for aktiviteter, hygge eller afslapning.

Eksempelvis arbejdes der med etablering af mere begrønning i form af mindre træer og buske i plantekasser, et bålsted ved madpakkehuset, elementer af træningsredskaber og elementer af tarzanbane til børn og unge.

Desuden skal gæster på pladsen kunne orientere sig om byens og områdets muligheder, herunder havnebad, museer, Øhavsstien, Geopark med videre.

De aktiviteter, der lægges op til hen over sommeren, er blandt andet etablering af en mini-tingcentral med kreativt værksted for turister og byens børn og unge, teaterforestillingen Traktor, etableringen af et gavlmaleri på Direktørboligen, foredrag og mindre koncerter, outdoorevents, eventuelt film og fodbold på storskærm, udstilling af kunst mv. Desuden lægges der op til, at borgere og foreninger kan søge midler til borgerrettede aktiviteter hen over sommeren.

Annonce

Sætter lille million af

Planen, der løbende justeres, er på vej til godkendelse i kommunelbestyrelsen, og Økonomiudvalget har indstillet, at der bruges 950.000 kroner på den. De 500.000 til gennemførelse af aktiviteter, og 450.000 kroner til vedligehold af bygningerne.

Det sidste har dog fået DF's Aage Priisholm til at tage forbehold.

- Det er fint nok med nogle aktiviteter, men jeg er frustreret over, at vi bliver ved med at poste penge i Tulipbygningen, uden der kommer en klar plan for, hvad den egentlig kan bruges til. Det står efterhånden ret klart for mig, at det var en fejl, at vi ikke fik den revet ned fra starten. Jeg har det skidt med, at vi bruger kommunens penge på noget, der ikke er et godt perspektiv i, siger kommunalbestyrelsesmedlemmet fra Dansk Folkeparti.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Nordisk mesterskab: Faaborg sejlklub henter to sølvmedaljer i Sverige

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Fotokonkurrence: Sommerens sidste pletskud

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Årets Faaborgenser: Grethe samler trådene og har styr på pengene

Ugeavisen Faaborg

Blixen-filmen ”Pagten” har premiere i Helios torsdag aften

Ugeavisen Faaborg

Coffee Couple får det til at spille: Jakob Sveistrup runder sommeren af ved Havnebadet

Ugeavisen Faaborg

Sognegårdens egen historie

Ugeavisen Faaborg

Sommerkoncert med "Zafir" i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Andreas Greve skruer op for kreativiteten: Ugeavisens huspoet udstiller illustrerede haiku-digte på Faaborg Bibliotek

Ugeavisen Faaborg

Ugens film: Elegant, morsom og velspillet: Masser af roser til ”Hvor kragerne vender”

Midtfyns Posten

Kom ud i naturen og genskab kontakten til kroppen: Naturterapeut vil lave kurser i sin egen midtfynske naturperle

Ugeavisen Faaborg

Rasmussen ved ikke, om han er blevet fuppet: Satte cykel billigt til salg, men har ikke set en krone

Ugeavisen Faaborg

Helstegt pattegris og musik i Evalds have: Musikstationen rykker igen til Bjørnø

Midtfyns Posten

Du kan også nå at være med i konkurrencen: Se læsernes søde sommerbilleder

Ugeavisen Faaborg

En skattejagt efter vintagetøj ved Falsled Strand Camping

Ugeavisen Faaborg

Stemningsfuld fyraftenskoncert

Ugeavisen Faaborg

Hvad skal du finde på? De her bøger er gode at give i barselsgave og dåbsgave

Ugeavisen Faaborg

Nye udstillere i Tulip-bygningen

Ugeavisen Faaborg

Peter Bjerggaard fandt sin niche efter filmuddannelse på VUC Fyn Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Udskudt flere gange: Nu lægger Faaborg rammer til Danmarks første outdoor-topmøde

Ugeavisen Faaborg

Ny bar åbner i gamle, kendte lokaler: Nu skal drengedrømmen udleves

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Hvorfor er dine billeder så grimme, og hvorfor er dine spørgsmål så dumme?

Ugeavisen Faaborg

Ugens indspark: Når ingenting ligger fast

Ugeavisen Faaborg

Premiere på ”Hvor kragerne vender” - om bohemeliv og livet på landet

Annonce