Annonce
Ugeavisen Faaborg

Polarforskere blev godt klædt på af Viking Rubber

Tøjet fra Viking Rubber hjælp polarsforskerne lune gennem det ekstreme vejr. Foto: Stefan Hendricks
Faaborg-virksomhed Viking Rubber Co. udviklede tøj til MOSAiC ekspeditionen – Nu sejler ekspeditionsskibet „Polarstern“ hjem fra den arktiske is.
Annonce

Faaborg: Forskere fra 20 forskellige lande – iført specialtøj fra Viking Rubber Co. – kommer hjem fra isen til hjemmehavn ”Bremerhafen” i Tyskland. Med dem følger nye prøver, data og viden, der udvider klimaforskningen som aldrig før.


Vi elsker at arbejde sammen med ambitiøse virksomheder for at udvikle og levere speciallavet tøj til nøjagtig det behov der skal til, for at gennemføre f.eks. en mission som MOSAiC ekspeditionen.

Alexander Mygind Andersen, adm. direktør for Viking Rubber


- Vi har set, hvordan isen smelter, sagde Markus Rex, leder af MOSAiC-ekspeditionen, da han klatrede fra borde af det tyske ekspeditionsskib ”Polarstern” i tirsdags. I over et år har over 300 internationale forskere fra 20 lande været indefrosset i den arktiske is. Ekspeditionsdeltagerne har arbejdet døgnet rundt og samlet historisk data, imens deres skib har været indefrosset tæt på Nordpolen.

Det tyske Alfred-Wegener-Institut, der leder ekspeditionen, regner med, at det vil tage flere år at analysere alle de prøver og data, der blev indsamlet i årets løb.

Annonce

Forberedelse og Corona udfordringer

Det tog flere år med forberedelse, samarbejde mellem over 80 forskellige forskningsinstitutter og et budget på 150 millioner Euro at gennemføre MOSAiC-ekspeditionen. Dataindsamlingen skulle dog sættes i stå i tre uger grundet den globale coronasituation.

Det var ikke længere muligt at sende forsyningsfly fra Svalbard i Norge til Polarstern. Ekspeditionslederne besluttede sig derfor for at forlade den faste isplatform for at mødes med to andre tyske forskningsskibe og optage nye forsyninger og mandskab, før Polarstern sejlede tilbage til Arktis. Alle forskere, der skulle ombord eller fra borde efter coronakrisen indtraf, blev sendt i karantæne og testet for at reducere smitterisikoen.

MOSAiC-ekspeditionen var også en spændende udfordring for Viking-bossen, Alexander Mygind Andersen. Foto: Michael Bager
Annonce

Forskere kæmper med ekstreme forhold

Under hele ekspeditionen førte ekspeditionsdeltagerne en hård kamp med naturens ekstreme forhold. Udover coronavirussen var der også en overhængende stor fare for isbjørneangreb. Forskningsstationerne blev installeret på isen omkring skibet og forskerne byggede endda en landingsbane til fly.

Mandskabet trodsede kulden på helt ned til minus 42,3 grader.

En del af ekspeditionsholdet på 442 personer fik speciallavet tøj med på turen lavet af virksomheden Viking Rubber Co. Familiefirmaet fra Faaborg, der bliver drevet i tredje generation af direktør Alexander Mygind Andersen, arbejdede tæt sammen med Alfred-Wegener-Institut for at udvikle polartøjet, der kan holde til ekstrem kulde og minus 50 grader.

Mandskabet trodsede kulden på helt ned til minus 42,3 grader. Foto: Stefan Hendricks

MOSAiC ekspeditionen

International forskningsekspedition, som det tyske Alfred-Wegener-Instituttet står bag.

Forskningsskibet ”Polarstern” sejlede i september 2019 mod Arktis for at lade sig indefryse i isen og drive med isen i et år. 442 mennesker bemandede det indefrosne forskningsskib i løbet af året, selvom Corona blev en kæmpe udfordring for hele ekspeditionen.

Forskere og udstyr fra 20 nationer er med i ekspeditionen, som har et samlet budget på cirka 1,1 milliard kroner (150 millioner euro).

Alexander Mygind Andersen fortæller:

- Vi elsker at arbejde sammen med ambitiøse virksomheder for at udvikle og levere speciallavet tøj til nøjagtig det behov, der skal til for at gennemføre f.eks. en mission som MOSAiC-ekspeditionen. I Viking Rubber arbejder Vikingerne fra Danmark, Vietnam og Tyskland sammen for at opfylde krav, andre virksomheder ikke lever op til. Og vi prøver at gøre det på en ansvarlig måde.

Annonce

Klimaforandringer og ansvarlighed

Virksomheden fra Faaborg, der blev grundlagt i 1935, er ekspert, når det kommer til arbejds- og regntøj. I dag leverer Vikingerne tøj til lufthavne, fiskeriindustrien, havnearbejdere, den offentlige sektor, rope access firmaer (arbejdere, der klatrer i højden) og diverse andre områder ,der har behov for tøj i høj kvalitet.

Forskningsskibet ”Polarstern” sejlede i september 2019 mod Arktis for at lade sig indefryse i isen og drive med isen i et år. Foto: Stefan Hendricks

Udover det så Vikingerne behov for at hjælpe under coronakrisen. I foråret har Viking Rubber Co. delvis omstillet produktionen til genanvendelige mundbind og leverer det miljøvenlige alternativ til engangsmundbind på deres egen webside www.vrmundbind.com.

Viking Rubber Co. A/S

Startede i 1935 som Viking Rubber Company.

Her producerede man regntøj målrettet fiskere og andre på havet. Kvalitet var i højsædet og tøjet skulle kunne holde til hvad som helst.

Etablerede sig i 1965 i Faaborg, hvor det administrative hovedsæde ligger.

Har siden 2004 haft produktionen i Vietnam.

Virksomheden specialiserer sig i at lave højkvalitets regn- og arbejdstøj. 85 % af det, virksomheden producerer i dag, er specialfremstillet til kunderne.

- Vi ved godt, at det ikke er særlig miljøvenligt at lave arbejdstøj. Men hvis tøjet holder længe, så er det bedre for miljøet end billigt arbejdstøj. Al vores tøj bliver produceret på vores egen fabrik i Vietnam. På den måde kan vi sikre gode arbejdsforhold, og vi kan optimere værdikæden med hensyn til klimaet. Vi ønsker at arbejde sammen med ambitiøse virksomheder, der siger ja tak til deres ansvar. Og nøjagtigt det, gør Alfred-Wegener Institut. De arbejder for at finde ud af, hvad vi alle skal gøre for at beskytte vores fælles grønne planet, siger Alexander Mygind Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce