Annonce
Ugeavisen Faaborg

Prøv bordtennis gratis i hele september

Der trænes i Annekshallen i Forum Faaborg. Foto: Birger Hansen
Annonce

Faaborg: I Faaborg Bordtennisklub vil man gerne have flere til at spille bordtennis, da bordtennis forebygger alle aldersrelaterede sygdomme. Bordtennis gør dig både gladere og sundere - og du kan spille bordtennis hele livet.

Derfor har klubben lavet en gratis september-kampagne, hvor alle 60+’ere kan komme ned i Annekshallen hver onsdag formiddag mellem klokken 10-12 og få bordtennis prøvet af. Helt gratis.

- Vi låner dig bat og bolde, og vi lærer dig at spille og sætter dig ind i reglerne. Du vil hurtigt mærke fremgang, og der vil også være spillere på samme niveau som dig. Vi har flere nybegyndere, som nyder at spille. Tøv ikke med at møde op. Vi vil gøre alt for, at du får en god oplevelse. Det er rigtig sjovt og du lærer det hurtigt. Bordtennis kan spilles på alle niveauer, så mød blot op. Du må meget gerne tage en god ven eller en nabo med, det gør det jo ikke mindre hyggeligt, lyder det fra klubben.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce