Annonce
Ugeavisen Faaborg

Praktiserende læge: Tak til de utrættelige, tålmodige og altid veloplagte fagpersoner i hjemmeplejen

Ingen svigtes, selv efter døden er hjemmeplejen stilsikker og fornemmer den afdødes ønsker, skriver Lars Kensmark i Ugens Indspark. Arkivfoto: Maria Retoft Pedersen
Annonce

Jeg vil gerne starte år 2021 med at sige tak til hjemmeplejen i vores kommune. Denne hær af utrættelige mænd og kvinder, der 24 timer i døgnet kører gennem byen i deres servicebiler uanset vejr og vind og hjælper mennesker, der er et sted i livet, hvor der er brug for en hånd for at kunne leve en fortsat selvstændig tilværelse i egen bolig. Eller en hjælp til at dø en anstændig død, for mange ønsker at dø hjemme, når tiden kommer.

I Faaborg-Midtfyn er der lidt over 1000 personer ansat i hjemmeplejen mm. Det er en bred gruppe af sygeplejersker, sundhedshjælpere og sundhedsassistenter. Som praktiserende læge i Faaborg ville jeg være på herrens mark, hvis jeg ikke havde et samarbejde med hjemmeplejen.

For de mest syge i vores område ville jeg fuldstændig mangle føling med og indsigt i, hvordan det går dem, der er syge i deres eget hjem.

Heldigvis er det sådan, at hjemmeplejen og de praktiserende læger er tæt knyttet sammen i et sikkert korrespondancesystem, hvor hjemmeplejen kan berette direkte fra sygesengen.

Forleden havde jeg et samarbejde med hjemmeplejen omkring en ældre mand, hvis tid var ved at rinde ud. Jeg har tavshedspligt, derfor har jeg ændret på historien.

Denne ældre mand var ved at give op men ønskede for alt i verdenen at dø i sit eget hus.

Huset lå smukt i udkanten af Faaborg by, han havde selv bygget det sammen med sin afdøde ægtefælle i 1951, og der var udsigt til vand og skov fra sovekammeret.


Opgaven gik egentlig på, at vi sammen kunne opfylde hans ønske om en død uden smerter og lidelse, og det er en balancegang, for vi mangler jo det udstyr og de muligheder, man har på et sygehus. Det lykkedes at opfylde hans ønske, ikke bare at holde smerter væk, men måske i langt højere grad at holde angst og fortvivlelse fra døren. Der var nogen der tog sig af ham.


På væggen hang stenalderredskaber, som han havde fundet gennem livet.

Han havde et par katte, som betød meget for ham.

Jeg nåede ikke at se ham på dødslejet mere end et par gange, men jeg havde dagligt kontakt med de erfarne og indsigtsfulde folk i hjemmeplejen.

Opgaven gik egentlig på, at vi sammen kunne opfylde hans ønske om en død uden smerter og lidelse, og det er en balancegang, for vi mangler jo det udstyr og de muligheder, man har på et sygehus. Det lykkedes at opfylde hans ønske, ikke bare at holde smerter væk, men måske i langt højere grad at holde angst og fortvivlelse fra døren. Der var nogen der tog sig af ham.

Hjælperne lovede ham også at kattene, som lige havde fået et kuld killinger, blev afleveret hos Kattens Værn.

Han døde i fred, og da jeg kom for at skrive dødsattest, lå han i sit pæne tøj, jakkesæt med slips.

Jeg tror, tøjet må være helt tilbage fra hans bryllup, men det sad snorlige og elegant med hvid “pocket square” foldet præcis, som det skulle.

Ingen svigtes, selv efter døden er hjemmeplejen stilsikker og fornemmer den afdødes ønsker.

Jeg vil her på starten af 2021 sige tak til samarbejdet med de utrættelige, tålmodige og altid veloplagte fagpersoner i hjemmeplejen, der døgnet rundt leverer omsorg og menneskesind til unge og gamle, rige og fattige. Lige der hvor det gør en forskel, personligt og med øjenkontakt.

Jeg ønsker jer et godt 2021.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce