Annonce
Ugeavisen Faaborg

Risikerer bøder og datalæk: Faaborg-Midtfyn investerer massivt i it-sikkerhed

Faaborg-Midtfyn Kommune skal over de næste fire år bruge næsten 19 mio. kr. på bedre IT-sikkerhed. Arkivfoto.
Annonce

Faaborg-Midtfyn: EU's og statens krav om informationssikkerhed, særligt persondataforordningen, den der også kaldes GDPR, kræver en kæmpeinvestering af Faaborg-Midtfyn Kommune. I løbet af de næste fire år, frem mod 2022, skal kommunen sætte hele 18,7 millioner kroner.

I et oplæg til politikerne forklarer kommunens it-afdeling:

"Hele pointen med Persondataforordningen (GDPR) er, at vi skal have styr på vores informationssikkerhed. Informationssikkerhed handler om at sikre Faaborg-Midtfyn Kommunes informationer. Vi får styr på vores informationssikkerhed ved at arbejde med it-sikkerhed, jura, organisationensprocesser og medarbejdernes adfærd. Informationer behandles næsten udelukkende elektronisk i dag.

Forældet teknologi, manglende opdateringer og manglende vedligeholdelse kan under ét betegnes som kommunens "tekniske gæld". Eksempler på teknisk gæld er for eksempel, at vi ikke har de systemer, der sikrer beskyttelse af borgernes data, så vi ikke ”lækker” cpr-numre, at vi kan stå imod hackerangreb, og at der ikke sker nedbrud af vores systemer. Da rigtig meget er digitalt, for eksempel borgerbetjening, medicinlister og dokumentation i diverse fagsystemer, kan et nedbrud i vores systemer påvirke rigtig mange mennesker."

Investeringerne starter nu. Kommunalbestyrelsen frigav mandag 12. august de første 4,7 millioner kroner til forbedret it-sikkerhed, og det er tilsyneladende også på høje tid. Datatilsynet har endnu ikke besøgt Faaborg-Midtfyn, men har været på besøg i en stribe andre steder og udstedt påbud og bøder til kommuner, der er kommet for sent i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce