Annonce
Ugeavisen Faaborg

Så er det sommer: Vægterne klar til at tørne ud

Vægterne (fv) Klaus Thormann, Christian Donvig, Thomas Bo Harder og Steen Bo Verner skiftes til at tage vægterturene i Faaborg sommeren igennem. Første tur bliver fredag den 26. juni. Foto: Bent Warncke
De fire vægtere i Faaborgs Vægterlaug er klar til en ny sæson - i år med fremrykket starttidspunkt og ekstra ture på programmet.
Annonce

Faaborg: Det er først rigtig sommer i Faaborg, når vægterne begynder at tage deres ture rundt i byen med byens gæster. Det sker fredag den 26. juni, hvor de fire vægtere - Torben Bo Harder, Sten Bo Verner, Klaus Thormann og Christian Donvig - indleder sæsonen, som i år strækker sig helt frem til den 23. august.

Hver eneste aften - uanset om det regner eller sner - tager vægterne deres ture rundt i byen med indlagte anekdoter om Faaborg og faaborgensere.

Det er gratis at gå med vægterne rundt, og man behøver ikke at melde sig til på forhånd.

I år er starttidspunktet rykket en time frem, så der nu er afgang fra klokketårnet hver aften klokken 20.00.

- Det gør vi af hensyn til børnefamilierne. Det blev lige sent sent nok for børnefamilierne, når vi startede klokken 21, fortæller Claus Thormann.

Sparekassen Sjælland-Fyn har i år sørget for, at alle vægtere er passende klædt på. En donation på 8000 kroner fra sparekassen har sikret, at der kunne sys en uniform til den nyeste mand i vægterkorpset, Christian Donvig. Og den ser ud til at passe ham perfekt.

Annonce

Gæster skal se Lyngvild

Vægterlauget blev stiftet i Faaborg tilbage i 1995, så i år kan lauget faktisk fejre sit 25 års jubilæum. Det sølvbryllup bliver der dog gået lidt let hen over for til gengæld at tage revanche næste år, hvor Faaborgs Vægterlaug i starten af september skal være værter for et træf for alle landets vægtere.


Jeg har fundet tre jomfruer i Faaborg. De er godt nok lidt oppe i årene....

Vægter Thomas Bo Harder


- Vi regner med at blive 30-35 stykker plus hustruer, fortæller Klaus Thormann.

Vægterne bestemmer selv deres ture rundt i byen, og de vælger også selv, hvilke røverhistorier  byens gæster skal høre. Claus Thormann vælger i år at lægge sine ture ned omkring Faaborg Kirke for vise det, han kalder Faaborgs svar på Det Sixtinske Kapel - Jim Lyngvilds store fotos med bibelske motiver.

- Dem vil jeg gerne vise mine gæster, så jeg har lavet en aftale med præsten, siger Klaus Thormann.

Torben Bo Harder påstår, at han også har nyheder på programmet i år.

- Jeg har fundet tre jomfruer i Faaborg. De er godt nok lidt oppe i årene....

Nåh, den er der vist ikke mange, der tror på...

Hotel Færgegaarden er det faste mødested for Faaborgs vægterne, og i skænkestuen hænger portrætterne af tidligere og nuværende vægtere. Foto: Bent Warncke

Som noget nyt i år bliver der to simultane vægterture klokken 20 om mandagen - den ene starter fra Klinten, mens den anden starter ved Klokketårnet.

Vægterne bliver normalt sponseret af det lokale erhvervs- og næringsliv, men i år har de på grund af coronasituationen valgt at bede kommunen om hjælp i stedet, og de fik for nylig bevilget 40.000 kroner i støtte til at dække deres omkostninger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce