Annonce
Ugeavisen Faaborg

Så er det tid til motionsbingo i Diernæs

Motionsbingo har sit udgangspunkt fra Diernæs Forsamlingshus. Arkivfoto
Annonce

Diernæs: Diernæs Forsamlingshus afholder igen Motionsbingo i Diernæs - det er nu sæson nr. 41.

Deltagerne starter ud den 30. juni og fortsætter over i alt 7 tirsdage frem til den 11. august, hvor der trækkes lod om de tre hovedpræmier og trøstepræmierne, mens der hygges med kaffe og æbleskiver i Forsamlingshuset.

Der startes som altid fra kl. 18 - 19.30 ved Diernæs Forsamlingshus, Viekærvej 3, 5600 Faaborg.

På udvalgte ruter på stier og veje hænges der 12 spørgsmål op omkring historie, lokalstof, spørgsmål, som måske kræver deltagelse af børn, ind- og udlandsstof, drilske spørgsmål og måske noget fra dagen i går eller i forgårs.

På dagens rute hænger der også nogle nummertavler, og så drejer det sig om at få en hel række af de rigtige numre på sin egen spilleplade. Det udløser nemlig en gevinst.

Der sælges is, sodavand og øl. Vand til hunden er gratis.

-Vi i sikrer os naturligvis, at I kan være der med behørig afstand, og vi har naturligvis håndsprit. Vi anbefaler, at I selv medbringer en blyant, lyder det fra arrangørerne.

Arrangementet er åbent for alle. Man skal blot møde op ved Diernæs Forsamlingshus og deltage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Annonce