Annonce
Ugeavisen Faaborg

Særudstilling om ”Magtens grundstof” åbner i Den Gamle Gaard

Udstillingen "Magtens grundstof" kan ses i Den Gamle Gaard. Foto: Kasper Orthmann Andersen
Udstillingen kan ses fra den 30. juni.
Annonce

Faaborg: Magt har været udtrykt på mange måder gennem historien. En ny udstilling hos Øhavsmuseet viser, hvordan samspil mellem kulturhistorie og naturvidenskab giver nye svar, når konservatorer undersøger fortidens genstande.

- Udstillingen kommer omkring militær magt og magten til at lede en forsamling. Vi ser på magtens symboler udtrykt i skinnende smykker og medaljer samt på den magt, der ligger i at beherske et håndværk. Med hjælp fra røntgenanalyse kan man komme helt ind i de udstillede genstande og undersøge, hvilke byggesten og materialer de består af. Er den prangende medalje virkelig af guld eller blot noget, der ligner? Du kan også få svar på, om farven på de fine perler fra bronzealderen fortæller noget om, hvor og hvordan de er lavet, og om hvilke hemmeligheder der gemmer sig i resterne af et nedbrudt koldkrigsfly, fortæller museumsinspektør Nicolai Garhøj Larsen.

Blandt de udstillede genstande er nogle meget fine perler fra jernalderen, fundet ved den store udgravning ”Sommerfuglen” i Årslev.

Annonce

Vandrer Fyn rundt

Udstillingen er den første i en udstillingsrække koordineret som del af projektet "Fortiden i fremtiden".

Udstilling vandrer videre til Ærø Museum, Marstal Søfartsmuseum, Svendborg Museum, Øhavsmuseet Faaborg og Langelands Museum.

Udstillingen er del af de oplevelser, der venter sommeren gæster på bymuseet Den Gamle Gaard. Du kan læse mere om sommeren i Den Gamle Gaard her: https://www.ohavsmuseet.dk/den-gamle-gaard/

Det er gratis for børn at besøge museet, mens det for voksne koster 40 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Annonce