Annonce
Ugeavisen Faaborg

Sølle svampejagt i skoven med den hemmelige kongehøj

Det bliver ikke nogen kæmpe portion, hvis vi skal lave svamperet ud af det her - Emil Sanderhoff med dagens magre udbytte: Til venstre nogle løgbruskhatte og til højre nogle rørhatte. Foto: Palle Søby
Ugeavisen tog med naturvejleder Emil Sanderhoff på svampejagt i Holstenshuusskoven. Det kom der ikke mange svampe ud af. Til gengæld oplevede vi næsten det samme som ham, der genopdagede Inka-byen Machu Pichu.
Annonce

Holstenshusskoven: Vi kan lige så godt være ærlige og indrømme det med det samme:

Vi kan ikke mætte mange munde med den lille portion svampe, der ligger i bunden af Emils kurv.

Han har ellers taget en rigtig fin kurv med på størrelse med en hat, for reglen er, at man kun må plukke så mange svampe, som der kan være i en hat. Det siger loven, siger Emil.

- Ja, det her er et meget ringe udbytte af en svampetur. Men den har jo ikke været ringe på oplevelser, siger Emil.

Og det har han jo ret i.

Det her er dagens historiske højdepunkt: Den næsten glemte Kongenshøj inde i Holstenshuusskoven. Højen fik navnet, da kong Frederik VII og grevinde Danner var på officielt besøg i Faaborg i 1861. Foto: Palle Søby

Den første oplevelse får vi allerede kort efter, vi har parkeret ved det første T-kryds, man kommer til, når man kører ind i Holstenshuusskoven fra Diernæs-siden.

Heroppe bagved ligger "skovens hemmelige høj" eller "Sydfyns glemte kongeminde". Man skal vide, at den er her, for der er ingen skilte, og næsten alle har glemt, at den er her.

Vi føler os som Hiram Bingham, der genopdagede Inka-byen Machu Pichu i Peru i 1911, da vi kæmper os op ad den stejle skovsti. Pludselig er vi der. Ved et rundt stentårn med en trappe, der fører op til toppen. Det er Kongenshøj. Det navn fik højen af den daværende godsejer på Holstenshuus, da kong Frederik VII og grevinde Danner i 1861 besøgte Faaborg, Holstenshuus - og Kongenshøj.

Dengang har der utvivlsomt været en fantastisk udsigt over landskabet og øhavet. Det er der ikke i dag. Skoven er vokset op, og platformen øverst på tårnet er groet til.

Annonce

Det kan gå gruelig galt

Men Kongenshøj er stadig en sjov og pudsig oplevelse, og herfra begynder vores egentlige mission: Svampejagten!

- Man skal vide noget om svampe. Ellers kan det gå gruelig galt. I 2018 gik det rigtig galt for en familie fra Congo. De voksne havde været ude og samle svampe og havde taget, hvad de troede var en delikat spisesvamp fra Congo, men desværre havde de forvekslet den med en grøn fluesvamp. To af børnene døde, og 10 familiemedlemmer fik forgiftninger og nyresvigt, så de skal i dialyse resten af livet, fortæller Emil Sanderhoff.

- Så man skal ikke bare gå ud og plukke på må og få. Men i dag går vi primært efter rørhatte, og her er risikoen for at komme til skade minimal. Der er kun to rørhatte, man ikke skal spise: Galderørhat og Satans rørhat. Galderørhat smager grimt af galde, og Satans rørhat er fuldstændig rød, forklarer han.

Stedet her med en blandning af løvskov og nåleskov burde være et ideelt sted at finde den spiselige rørhat Karl Johan, som er turens ultimative mål. Men vi har ikke heldet med os. Foto: Palle Søby

- Svampe er nogle fantastiske skabninger. De er hverken planter eller dyr, men noget indimellem. De har en vigtig rolle i naturen, fordi de er med til at nedbryde ting, som falder ned, fx blade, og de er også med til at nedbryde døde dyr. De kan også optræde som parasitter. Man kan nogengange se bittesmå svampe, som vokser ud gennem hovedet på myrer. Det er ren zombie, når de sådan går ind og overtager andre dyr.

Annonce

Vikinger skæve af trællenes tis

- Jeg håber, vi kan finde den spiselige rørhat Karl Johan, som gerne vokser sammen med bøgetræer og grantræer. Her finder man også rød fluesvamp, som man ikke nødvendigvis dør af, men bare får det dårligt af. Vikingerne brugte rød fluesvamp, som de fik trællene til at spise, og når de så tissede, drak de trællenes tis og blev skæve af det.

- Det er et dårligt svampeår i år, og der er minimalt af, hvad der plejer at være, fortæller Emil, mens vi går hen ad skovstien.

Heroppe i Norden oven for Diernæs har vi skøn udsigt over næsten hele verden. Foto: Palle Søby

Men pludselig ser vi nogle umiskendelige svampe med en lang sort stængel. Det er løgbruskhat.

- Den er skidegod at putte i retter, og man kan også gemme den og tørre den, hvis man ikke har hvidløg. Man kan næsten dufte sig frem til den, forklarer Emil.


Vikingerne brugte rød fluesvamp, som de fik trællene til at spise, og når de så tissede, drak de trællenes tis og blev skæve af det.

Emil Sanderhoff, naturvejleder


Lidt efter finder vi en lillebitte rørhat, og det her er under alle omstændigheder godt for hjernen.

- Vi lever jo i en stresset i hverdag, men når man er på jagt, ude at fiske eller ude at finde svampe, kommer man ned i det her mode, hvor du ikke tænker over alt det derhjemme. Du glemmer alt om vasketøj og går bare her og kigger, så selv om vi ikke finder noget, er det fantastisk terapi.

Emil Sanderhoffs søn, Frej, med Karl Johan-svampe, som de fandt forleden. Vi fandt ingen på vores svampetur i Holstenshuusskoven. Foto: Emil Sanderhoff

- Chancen for at fange en fisk er faktisk mindre end chancen for finde en god spisesvamp, siger Emil håbefuldt.

Men vi må efterhånden indse, at det her ikke er det bedste sted, og der er ikke ret mange svampe i skovbunden her.

Ud i naturen med Emil

I serien "Ud i naturen med Emil" tager Ugeavisen Faaborg med naturvejleder Emil Sanderhoff på opdagelse i Faaborg-områdets natur.

Emil Sanderhoff er 32 år og arbejder som naturvejleder på Naturama i Svendborg.

Han er uddannet skolelærer (på Den Frie Lærerskole i Ollerup), naturvejleder og erhvervsdykker. Han er opvokset i Haastrup, hvor han fortsat bor med sin kone, Lene (30), og børnene Frej (5) og Manja (2). Lene Sanderhoff er også ansat som naturformidler på Naturama i Svendborg.

I bagagen har Emil Sanderhoff talrige naturoplevelser. Blandt andet har han været med sin bror, Jonathan Sanderhoff, i Thailands jungle for at finde giftige slanger, i december 2018 arrangerede han en fire ugers rejse til Vestsahara med eksotiske insekter som mål, og i foråret 2019 var han med familien på to måneders ekspedition til Kaukasus, hvor de forsøgte at finde den persiske leopard.

Familien var hen over jul og nytår på fire ugers ekspedition i Sydafrika.

Emil Sanderhoff med dagens ringe høst - til gengæld er udsigten over landskabet og øhavet betagende heroppe fra Norden. Foto: Palle Søby

Vi beslutter, at vi vil prøve et andet sted. Vi kører op i Norden, blot nogle få hundrede meter længere vestpå.

Vi går en fin rundtur, delvis på Øhavsstien, og heroppe får Emil øje på en tårnfalk højt oppe i luften.

- Tårnfalken er på jagt efter mus med sit falkeblik. Man undrer sig måske over, hvordan den kan stå stille 50-70 meter oppe i luften og samtidig finde mus. Men det er, fordi mus laver et spor af tis efter sig, som de kan lugte, så de kan finde tilbage til hullet. Tisset skinner med ultraviolet lys, som tårnfalken kan se med sit syn oppe i luften. Den ser det som en streg i græsset, og på den måde kan den følge stregen hen til, hvor musen gemmer sig. Virkeligheden overstiger tit fantasien ude i naturen, konstaterer Emil.

Annonce

Men udsigten er fantastisk

Men heller ikke heroppe i højderne har vi synderligt held med os i forhold til svampe - bortset fra nogle røde fluesvampe i en lille granskov.

Til gengæld får vi her al den udsigt, der ikke længere findes på Kongenshøj inde i skoven.

Så vi kan skue ud over hele Diernæs, bakkerne og øhavet, mens vi over en kop kaffe og en ostebolle opgør dagens magre svampehøst: En lille håndfuld løgbruskhatte og en lille håndfuld forskellige rørhatte.

Men udsigten kan ingen tage fra os - og det var sjovt at lege opdagelsesrejsende og genopdage den tabte kongehøj!

Vi har forladt skoven og er taget op i højderne, hvor vi går en fin rundtur i Norden oven for Diernæs. Foto: Palle Søby
Den fine løgbruskhat med den sorte stængel. Foto: Palle Søby
Svampe fandt vi ikke mange af, men så er det godt at have kaffe og osteboller med! Foto: Palle Søby
Rød fluesvamp kender de fleste. Man dør ikke nødvendigvis af at spise den - man får det bare dårligt. Foto: Palle Søby
Det er en af de rigtig flotte strækninger af Øhavsstien, der går gennem Holstenshuusskoven. Foto: Palle søby
Emil Sanderhoff ved den pudsige gamle kongehøj midt inde i Holstenshuusskoven. Foto: Palle Søby
Spændende sydvendt skråning i skoven med masser af musehuller og lignende. Foto: Palle Søby
Udsigten fejler ikke noget heroppe nord for Diernæs. Foto: Palle Søby
Det er altid godt at have en svampebog med, hvis man skulle komme i tvivl, om en svamp er spiselig. Foto: Palle Søby
På svampetur i Holstenshuusskoven med naturvejleder Emil Sanderhoff. Foto: Palle Søby
Her har vi fundet løgbruskhatte. Foto: Palle Søby
På svampetur i Holstenshuusskoven med naturvejleder Emil Sanderhoff. Foto: Palle Søby
Her har Emil fundet  løgbruskhat. Foto: Palle Søby
Endnu en rød fluesvamp. Foto: Palle Søby
På svampetur i Holstenshuusskoven med naturvejleder Emil Sanderhoff. Foto: Palle Søby
Vi finder også andet end svampe - her skovmærke og skovsyre. Foto: Palle Søby
Til venstre skovmærke og til højre skovsyre. Foto: Palle Søby
Et meget smukt og dekorativt syn i skovbunden sådan en efterårsdag. Foto: Palle Søby
På svampetur i Holstenshuusskoven med naturvejleder Emil Sanderhoff. Foto: Palle Søby
Svampetur med naturvejleder Emil Sanderhoff
Kongenshøj - den hemmelige høj i Holstenshuusskoven. Foto: Palle Søby
Kongenshøj blev bygget midt i 1800-tallet, men begyndte at styrte sammen. Derfor blev den bygget op igen - eller "omsat" - i 1994. Foto: Palle Søby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce