Annonce
Ugeavisen Faaborg

Sejlende sømandshjem til Faaborg

Bethel fylder 50 - og er stadig smuk og sejlsikker. Pressebillede
Det sejlende sømandshjem Bethel fylder 50 - og er stadig smuk og sejlsikker.
Annonce

Faaborg: Alle er velkomne til at komme om bord og se Bethel, få en kop kaffe og en snak, når skibet lægger til i Faaborg fra 11.-15. juni. Besætningen, der består af sømandsmissionærer og frivillige, har tiden til at snakke og nyder at være værter. Derfor tag familien og vennerne med og kom på besøg, lyder opfordringen.

I årets løb taler sømandsmissionærerne med mange sømænd, når de går op på skibene, der anløber dansk havn. Om sommeren nyder de så at tale med de mennesker, der kommer forbi Bethel. Hygge, god tid og lysten til at lytte til de besøgende giver ofte indholdsrige samtaler.

Det er ikke til at se det, men Sømandsmissionens største skib Bethel fylder 50 år.

Bethel, der oprindeligt hed Romsø Y302, blev søsat 31. maj 1969. Det udgik af Søværnets tjeneste 21. marts 2007, hvor det blev købt af Sømandsmissionen. Efter mange års aktiv tjeneste i Søværnet fortsatte skibet således i civil tjeneste.

Siden Sømandsmissionen overtog skibet, er det løbende restaureret. Bethel blev ombygget i 2010, så fordækket blev overdækket. I 2011 blev det yderligere ombygget, så bakken ved stævnen på skibet nu strækker sig helt hen til styrehuset. Skibet er i god stand og i store træk holdt tro mod sin historie.

Der skal nok være kaffe på kanden, hvis man kommer forbi. Måske Sømandsmissionens venner i løbet af sommeren vil være med til at fejre ”skønheden” – sømandsmissionærerne glæder sig til at møde alle ude i sommerlandet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Gudstjenester

Ugeavisen Faaborg

Vinderen er fundet

Ugeavisen Faaborg

Aktiv herre fylder rundt

Annonce