Annonce
Ugeavisen Faaborg

Selvsejlende færger kan blive fremtiden i Faaborg-Midtfyn

Borgmester Hans Stavnsager, Dorte Anderskov og Hanne Berg Kelm fra Andelsselskabet Bjørnøfærgen samt Tuco Marine Groups direktør, Jonas Pedersen, er samlet på Tuco Værft. Foto: Faaborg-Midtfyn Kommune
Tuco Marine Group og Faaborg-Midtfyn Kommune har slået sig sammen om at undersøge mulighederne for en selvsejlende færge mellem Faaborg og Bjørnø.
Annonce

Faaborg: En selvsejlende færge bliver måske fremtiden på ruten mellem Faaborg og Bjørnø. Ruten betjenes i dag af en lille færge med plads til 20 passagerer.

Tuco Marine Group og Faaborg-Midtfyn Kommune har nemlig indgået en aftale om sammen at undersøge, om selvsejlende færger kan være løsningen på transporten til og fra øerne i Faaborg-Midtfyn Kommune. Konkret er formålet med aftalen at afdække mulige samarbejdspartnere og finansieringsmuligheder med henblik på at starte et større projekt op.

24 ud af 25 kommunalbestyrelsesmedlemmer stemte for, mens Søren Clemmensen (Det Konservative Folkeparti) stemte imod. Aftalen løber til udgangen af 2020.

De lokale beboere og andelsselskabet bag Bjørnefærgen er også involveret i projektet. I en fælles udtalelse siger Dorte Anderskov, formand for Bjørnø Beboerforening og Hanne Berg Kelm, formand for Andelsselskabet Bjørnøfærgen a.m.b.a.:

- Vi tænker som udgangspunkt, at al udvikling er interessant og spændende, og derfor ser vi frem til at følge processen med udviklingen af en selvsejlende færge til Bjørnø. Vi bidrager også meget gerne med erfaringer og viden om øboernes behov og ønsker og ser frem til samarbejdet med Tuco og kommunen.

Annonce

Nye produkter

- Selvsejlende færger er fremtiden. Dette projekt giver os mulighed for at udvikle og afprøve vores nye produkter helt lokalt, og samtidig kan det være med til, at vi - med lokalt afsæt - kan styrke de nationale samarbejder, vi allerede har i gang med blandt andet DTU, siger administrerende direktør Jonas Pedersen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce