Annonce
Ugeavisen Faaborg

Sexisme: Giv os nogle retningslinjer

Vi er til årets julefrokost, og det er ud på de små timer. Manden her er mellemleder, og nu er han ude at danse med hende den lækre nede fra receptionen. Men er han på vej ud i en seksuel krænkelse? Foto: Colourbox
Annonce

Redaktør Torsten har skrevet en klumme om sexisme.

Kollega Bent har skrevet en klumme om sexisme.

Så jeg er jo næsten også nødt til at skrive en klumme om sexisme.

Men I får mig ikke til at skrive, at det hele er noget pjat, og at kvinderne er hysteriske og sarte.

Nej, nej, nej. Det er supergodt, at Sofie Linde har sparket røv og sat fut i det her, så vi kan få de uhyrlige krænkelser frem i lyset, som åbenbart har foregået i alle brancher og alle afkroge af samfundet i mange år - og stadig foregår.

Det skal stoppes, og det skal være nu, og det er godt, at alle virksomheder, myndigheder, kommunalbestyrelser og så videre nu sætter fokus på problemet.


På samme måde kan jeg godt savne, at nogen fortæller os præcis, hvordan vi skal agere i det her minefelt af sexisme og krænkelser. For jeg går ud fra, at det her grundlæggende ikke handler om at afskaffe mænds naturlige interesse for kvinder - og omvendt.


Men når det er sagt, kan jeg godt savne, at nogen giver os nogle retningslinjer.

Da coronaen skyllede ind over landet i foråret, trådte regeringen og sundhedsmyndighederne i karakter. De lavede retningslinjer, restriktioner, nedlukninger, genåbninger og nye stramninger, og sådan kører det fortsat.

Mette Frederiksen og Søren Brostrøm fortalte os præcist og tydeligt, hvad vi skulle gøre, og hvad vi ikke måtte gøre.

På samme måde kan jeg godt savne, at nogen fortæller os præcis, hvordan vi skal agere i det her minefelt af sexisme og krænkelser.

For jeg går ud fra, at det her grundlæggende ikke handler om at afskaffe mænds naturlige interesse for kvinder - og omvendt.

Men hvad må vi? Hvad må vi ikke? Hvad er "go"? Hvad er "no go"? Kan vi ikke få nogle klare regler og grænser?

Jeg synes, den nuværende "gråzone" er alt for stor.

Er det fra nu af fuldstændig "no go" at gøre tilnærmelser til en kollega? Er det simpelthen ikke længere muligt at indgå i et forhold med et menneske, der er ansat på samme arbejdsplads?

Der er masser af ægteskaber og parforhold, der er opstået, fordi to kolleger har fattet interesse for hinanden.

Mange kernefamilier ville slet ikke være blevet til noget, hvis det ikke havde været muligt for moren og faren at finde sammen i tidernes morgen, bare fordi de var ansat i samme virksomhed.

Eller er der forskel på, om man gør tilnærmelser på eller uden for arbejdspladsen? Og hvilken betydning har det, om det er chefen, der gør tilnærmelser til en underordnet, eller det er to medarbejdere på samme niveau?

Lad os lege med tanken: Jeg er single. Jeg er taget på ferie i Algarve. Bor i en ferielejlighed i en lille by ved havet. I den lune aften spankulerer jeg rundt i byen - og voila: Pludselig får jeg øje på hende den lækre nede fra receptionen på min virksomhed.

Hun er også single. Hun er også taget på ferie i den samme lille by ved havet i Algarve.

Vi falder i snak og synes, det er pudsigt, at vi begge to er lige her lige nu. Jeg foreslår, om vi ikke skal gå ud og spise om aftenen.

"Gerne", siger hun.

Vi mødes på en hyggelig udendørs restaurant, og da vi har nydt middagen, bliver vi enige om at slentre en tur på stranden, mens solen går ned.

Jeg synes, hun er ret sød og dejlig, og pludselig kommer jeg til at tage hendes hånd. Og pludselig står vi stille, og jeg kommer til at kysse hende.

Men hov, hov, hov... Det har hun sgu ikke bedt om. Og vi er jo ansat i samme virksomhed. Så er det her en krænkelse, som jeg burde være for klog til at begå?

Jeg spørger bare, for jeg ved det ikke.

Årets julefrokoster står for døren - men lige netop julefrokosterne har aldrig haft så trange kår som i år.

For det første har coronaen ført til, at langt de fleste er aflyst.

Og dem, der er tilbage, vil mange ansatte måske slet ikke turde deltage i, for tænk nu, hvis man kom til at krænke nogen og bagefter blev fyret. Så kan det være en høj pris at betale for en sjov aften.

Men igen, lad os lege med tanken: Vi er til julefrokost. Det er ud på de små timer. Vi har alle sammen fået rigeligt med mad og våde varer, og nu er jeg pludselig ude at danse med hende den lækre nede fra receptionen.

Det er en stille sang, så vi danser lidt tæt. Jeg har min hånd på hendes skulder. Pludselig føler min hånd trang til at glide længere ned over hendes ryg ... og måske endda endnu længere ned ...

Men hov, hov hov!

Den går sgu ikke, Palle! For det har hun sgu heller ikke bedt om, og nu er vi vist ved at være ude i en krænkelse - eller hva'?

Skal jeg i det her tilfælde sige til hende, at jeg lige går ud bagved og skriver en samtykkeerklæring og sender den på sms - og om hun så om fem minutter vil gå ud bagved og tjekke sin telefon og tage stilling til, om hun vil acceptere min samtykkeerklæring.

I så fald kan vi mødes igen på dansegulvet om 10 minutter.

Jeg tror, at julefrokoster er ved at dø ud som et "fristed", der adskiller sig fra de andre 364 dage i året. De var tidligere et sted, hvor der godt kunne ske noget sjovt og spontant.

Jeg har i den seneste debat hørt chefer sige, at de ikke deltager i julefrokosten i år, hvis den altså bliver til noget. Og hvis de gør, vil de undlade at indtage alkohol.

Det kunne måske være en af de retningslinjer, myndighederne kunne udstikke. Måske skulle Mette Frederiksen og Søren Brostrøm sige til folket:

"Vi henstiller til, at julefrokoster i fremtiden bliver uden alkohol."

Eller også kunne man indføre det som et krav, at julefrokoster altid er med påhæng. At ægtefæller/kærester skal deltage i julefrokosten. Det vil givetvis føre til en vis selvjustits.

Til sidst vil jeg lige bringe et citat fra Søren Brostrøm under forårets nedlukning:

"Sex er godt. Sex er sundt. Sundhedsstyrelsen går ind for sex".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce