Annonce
Ugeavisen Faaborg

Skaber drømmeliv i Faaborg: Hos Anja skal børnene have jord under neglene og masser af frisk luft

Der er masser af udeliv for børnene i Anjas private pasningsordning. Her skal der hjælpes til med de daglige gøremål, og så er der naturligvis også masser af tid til at lege. Foto: Maria Retoft Pedersen
Blot 14 dage gik der, fra Anja Andrea Brydegaard Breum og hendes mand overtog den 16.000 kvadratmeter store grund på Assensvej, til hun åbnede Rønnebos Private Pasningsordning samme sted. Visionen er masser af frisk luft, et indblik i jord til bord-tanken og en hverdag med masser af nærvær.

Faaborg: - Jeg har altså ikke lige nået at vaske børnene, inden du skulle komme. Det gør vi, når vi kommer ind. Vi har lige været ude at spise brombær, lyder det fra Anja Andrea Brydegaard Breum, da Ugeavisens udsendte ankommer til Assensvej 132.

Anja og Tessa er i gang med at fodre hestene Carlo og Tornado med æbler og gulerødder, mens Maja, flokkens yngste, kigger på fra klapvognen. Dio og Arthur sidder i en legetøjstraktor og smiler med lilla bærsaft på kinderne.

Hos Rønnebos Private Pasningsordning foregår det meste af hverdagen udendørs.

Annonce

Der er færre konflikter, når der er god plads. Konflikter opstår oftest, når vi er i mindre rum, og hvor man måske keder sig lidt. Herude er vi altid i gang med en masse gøremål.

Anja Andrea Brydegaard Breum

- Vi er ude fra om morgenen og indtil frokost. Og så er børnene godt trætte, når de skal ud til lur. Og så er vi ude igen om eftermiddagen. Når det bliver vinter, kan vi trække ind i laden, hvor vi kan hamre og økse og den slags, fortæller Anja Andrea Brydegaard Breum.

Hestene er lidt store, når de kommer tæt på. Men Tessa tør godt at fodre dem med gulerødder. Foto: Maria Retoft Pedersen

Hun har i mange år drømt om at få sin egen pasningsordning, og nu var timingen helt perfekt. Anja og hendes mand er netop flyttet til Danmark efter tre et halvt år i Norge, hvor Anjas mand har arbejdet som assistenttræner for et fodboldhold i Haugesund.

Færre konflikter på god plads

- Vi har nok kigget på omkring 60 huse på hele Fyn, men det var først, da vi så det her sted, at mavefornemmelsen var helt rigtig, siger hun.

På den 16.000 kvadratmeter store grund er der plads til både shelters, lade, heste, geder, høns og kaniner, som børnene hjælper med at passe, fodre og muge ud efter. Beskidt tøj er med andre ord en del af hverdagen.

Rønnebos Private Pasningsordning

Naturdagpleje beliggende på Assensvej 132, Faaborg, lige ved bygrænsen.

Anja Andrea Brydegaard Breum er uddannet sygeplejerske og socialpædagog og har blandt andet arbejdet en del med børn med adhd.

Gift med Sebastian og har tre sønner på 7, 9 og 14 år.

- Jeg skåner børnene for selve slagtningen af kaniner og høns, men når dyrene skal ordnes og op at hænge, så skal børnene være en del af det. Jeg vil gerne give dem et indblik i, hvor vores mad kommer fra, for det synes jeg er vigtigt, siger Anja Andrea Brydegaard Breum.

Oprindeligt er Anja uddannet sygeplejerske, men mens parret var i Norge, færdiggjorde hun sin uddannelse som socialpædagog.

Lige nu har Anja og familien tre kaniner, som alle har fået oste-navne. Det er Anjas sønner, der har navngivet kaninerne Gouda, Feta og Brunost. Foto: Maria Retoft Pedersen

- I Norge har de en helt andet tilgang i skoler og institutioner. De har virkelig fundet ud af, hvad det betyder for børn at være udenfor - og de er det også, når det regner. Og sådan var det de steder, hvor mine egne børn var i Norge. Så det vil jeg gerne give videre til mine børn i pasningsordningen, forklarer hun.

Og effekten er ikke til at tage fejl af.

- Der er færre konflikter, når der er god plads. Konflikter opstår oftest, når vi er i mindre rum, og hvor man måske keder sig lidt. Herude er vi altid i gang med en masse gøremål, siger Anja.

Annonce

Allerede fyldt op

Anja Andrea Brydegaard Breum begyndte allerede at reklamere for pasningsordningen, inden parret havde overtaget huset på Assensvej. Så Anja tog på hjemmebesøg hos interesserede forældre og fortalte om sine planer og visioner.

Mokka, Wilma og Vera følger nysgerrigt med i livet i pasningsordningen. Foto: Maria Retoft Pedersen

Allerede 14 dage efter, at parret fik nøglerne, slog pasningsordningen dørene op. Det var midt i august.

- Så det er gået vanvittig stærkt, og vi havde ikke kunnet klare det uden hjælp fra familie og venner. Vi har jo blandt andet renoveret og malet, sat hegn op til dyrene osv. Så der har ikke været mange ledige timer i døgnet. Nu er jeg i gang med at male udhænget på laden , det tager jeg lidt ad gangen, når børnene sover, forklarer hun.

Pasningsordningen er allerede fyldt op med fem børn, og der er stadig mange ting at gøre, inden alt er på plads. Anja drømmer om endnu flere bærbuske, en sandkasse og et kæmpestort drivhus, så pasningsordningen kan blive selvforsynende med grøntsager.

Godt en måned har pasningsordningen været i gang, og alle pladser er optaget lige p.t. Foto: Maria Retoft Pedersen

- Så det er sådan et vinterprojekt, vi skal have gang i, siger hun.

Ind imellem alle projekterne går hun dog og nyder, at drømmen er blevet ført ud i livet.

- Jeg går tit og tænker på, at det er vildt, at det her er min hverdag. Hvor heldig har man lige lov til at være, siger hun.

Anja Andrea Brydegaard Breum er 39 år og har længe drømt om at få sin egen pasningsordning. Faaborg. Foto: Maria Retoft Pedersen
Maja og Tessa hygger sig i boldbassinet. Foto: Maria Retoft Pedersen
Med tæpper og madrasser kan man nemt få en lille hvilestund i en af de to shelters. Foto: Maria Retoft Pedersen
Rønnebo hedder huset, som familien overtog i slutningen af juli. Foto: Maria Retoft Pedersen
"Smiiiiiiil", lyder det fra Arthur, da han opdager, der er et kamera i nærheden. Faaborg. Foto: Maria Retoft Pedersen
Klappen til kaninburet kan tages ned, og så kan man sætte sig helt ind og hilse på Brunost. Faaborg. Foto: Maria Retoft Pedersen
Hverdagen i Rønnebos Private Pasningsordning kører efter nogle faste rutiner. Foto: Maria Retoft Pedersen
Arthur sidder lige og tegner lidt, inden han skal give en hånd med til middagsmaden. Faaborg. Foto: Maria Retoft Pedersen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Ugens Indspark: Død over papsugerøret!

Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Væk med forfaldne huse og byrum: Otte millioner kroner sat af til at forskønne rute 8

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

To premierefilm i Helios samme aften

Ugeavisen Faaborg

600.000 kroner kostede det: Historisk markhus blev reddet

Ugeavisen Faaborg

Nye hold i Ringe og Brobyværk: Børnekunsten har vokseværk i Faaborg-Midtfyn

Ugeavisen Faaborg

By Bek vil være Danmarks fedeste livsstilsbutik: - Jeg sælger ikke noget, jeg ikke vil have stående i mit eget hjem

Ugeavisen Faaborg

Vanvittigt mirakel: Robin og Marcus reddede 87-årig mand fra druknedød i havnen, fordi deres gamle Volvo ikke ville starte

Ugeavisen Faaborg

Vil spare fire tons CO2 om året i Faaborg: Nu kan du få 'Too good to go' i Føtex

Ugeavisen Faaborg

Det bliver hot: Dobbelt så mange får en varm vinter

Ugeavisen Faaborg

Keramikkursus på Falsled Strand Camping

Ugeavisen Faaborg

Skaber drømmeliv i Faaborg: Hos Anja skal børnene have jord under neglene og masser af frisk luft

Ugeavisen Faaborg

Sang, snak, kaffe og kage i Brobyværk

Ugeavisen Faaborg

'Tempus' varmer op til Poul Krebs-koncert

Ugeavisen Faaborg

Vild med måltidskasser? Så prøv bibliotekets litteratur på abonnement

Ugeavisen Faaborg

Brodér dit yndlingsord

Ugeavisen Faaborg

Carion Blæserkvintet i Helios Biograf og Kulturhus

Ugeavisen Faaborg

Snør løbeskoene til Alpeløb for hele familien

Ugeavisen Faaborg

Kræmmerne trak masser af mennesker til midtbyen

Ugeavisen Faaborg

Sten og blad i Galeriget

Ugeavisen Faaborg

Bankospil i Åløkkeparken

Ugeavisen Faaborg

Rakel Haslund-Gjerrild: "Adam i Paradis" og "Alle himlens fugle"

Ugeavisen Faaborg

Ugens klumme: Vi kan også skrive din gode historie

Ugeavisen Faaborg

Landsby vågner af corona-dvalen: Nu kan de være sikre på varme stege i forsamlingshuset

Annonce