Annonce
Ugeavisen Faaborg

Skudsmålsbøger: Laurine har udvist flid og troskab

"Skudsmaalsbog for Fruentimmer", står der på første side i denne bog fra 1838. Skudsmålsbøgerne eksisterede fra 1833 til 1921, hvor de blev afskaffet.
På Lokalhistorisk Arkiv i Kværndrup er der omkring 75 skudsmålsbøger, hvor man kan læse om mange spændende skæbner.
Annonce

Kværndrup: De fleste lidt ældre kender udtrykket: Hun/han har eller fik et godt skudsmål. Det stammer fra de skudsmålsbøger, som var pligtige for tjenestefolk/tyende at anskaffe og opbevare.

På Lokalhistorisk Arkiv i Kværndrup har vi omkring 75 skudsmålsbøger.

Skudsmålsbøgerne eksisterede fra 1833 til 1921, hvor de blev afskaffet. Fra 1867 blev det forbudt at skrive om evner og opførsel i skudsmålsbogen. Fra 1867 kan man kun følge, hvor tjenestefolkene har opholdt sig.

Flyttede de til et nyt sogn, skulle de møde op hos sognefogeden og skrives på en tilgangsliste, ligesom de skulle til sognefogeden i fraflytningssognet og skrives på afgangslisten. Bortkom skudsmålsbogen eller der var revet sider ud, skulle bogens ejer bøde 10 eller 20 kr. Der kunne også idømmes otte dages fængsel eller tre dage på vand og brød.

På første side i skudsmålsbogen indførte præsten fødselsdato, forældre og dåbsdato, konfirmationsdato, samt første gang man var ved Herrens bord, det vil sige altergang.

Pigen Laurine blev født i 1838, konfirmeredes og var til alters i 1853. Hos hende har husbonden altså måttet skrive om pigens forhold. Laurine tjener hos Hans Christensen i Kværndrup 1. november 1856 til 1. november 1858. Husbond skriver Laurine har udvist flid og troskab, så Laurine fik et godt skudsmål. Hun har nok ikke haft vanskeligt ved at få en ny plads.

Et kig i arkivet

Vores folkemindesamlinger og lokalarkiver er fyldt med historier om folk og fæ, der har haft og har betydning for vores landsbyer og lokalsamfund i dag.

Vi har bedt arkiverne dykke ned i de mest dramatiske, spændende og interessante fortællinger for at kunne dele dem med jer læsere.

Lokalarkiverne og folkemindesamlingerne bidrager på skift med historier fra vores lokalområder.
Annonce

Var Hans Andersen med i krigen?

Hans Andersen fødtes 1827 og kom efter sin konfirmation i tjeneste hos Hans Nielsen i Kullerup 1. juni 1841. Her blev Hans Andersen til 1. november 1848. Fra februar 1851 til 30. april 1852 er han i tjeneste på Lykkesholm. 1. juni 1852 til 1. november 1856 er Hans hos Niels Andersen. De næste fem år tjener han hos Rasmus Nielsen.

Både Niels Andersen og Rasmus Nielsen skriver i skudsmålsbogen, at Hans Andersen har været dygtig og tro. Det passer jo godt sammen med de lange tjenesteforhold. Men hvor var Hans Andersen fra 1. november 1848 til 1. februar 1851? Der mangler ikke sider i skudsmålsbogen, svaret findes måske i Treårskrigen. Har Hans Andersen været indkaldt og deltaget i kampene i Slesvig?

Hans Andersens skudsmålsbog slutter 1861. Da er han 34 år, og vi kan gætte på, hvorfor bogen slutter. Hans Andersen kan have købt en ejendom eller måske et hus og er så gået på dagleje hos bønderne. Det var kun for faste tjenesteforhold, der skulle noteres i skudsmålsbogen.

Annonce

Jens Hansens gode kundskaber

Drengen Jens Hansen er født i 1846 og konfirmeres i Gislev Kirke 1859. Præsten noterer gode kundskaber og tilsvarende god opførsel, samt at han har deltaget ved Herrrens bord altså været til alters. Jens Hansen tjente som dreng på Raundrupgård 1. november 1859 til 1. november 1860, hvilket lakonisk skrives i skudsmålsbogen af ejeren J. Døcker. Der står intet om, hvordan arbejdet passedes, men der noteres heller ikke noget negativt.

1. november 1860 noteres tilgang for Jens Hansen i Gudbjerg sogn, hvor han kommer i tjeneste på Brænnerupgaard frem til 1. maj 1861. Husbonden, Lystrup skriver i bogen, at Jens Hansen har ”opført sig til min tilfredshed”. Så bliver Jens Hansen ført på afgangslisten i Gudbjerg sogn og i en alder af 15 år er ikke flere indføringer i hans skudsmålsbog. Arbejdede han hos forældrene, skulle der ikke føres skudsmålsbog.

Før skudsmålsbøgernes indførelse i 1833 havde man skrevet på løse ark, men stod der noget ufordelagtigt på dem, kunne de let blive væk Derfor indførte man bøger med nummererede sider. Da disse bøger blev opbevaret af husbonden/madmoren, kunne tyendet vanskeligt forlade pladsen i utide.

I 1867 blev skudsmålsbøgerne reduceret til kun at registrere tjenestested uden at notere noget om opførsel, flid eller vandel. Havde karlen eller pigen brug for en anbefaling, måtte det skrives på særskilt papir, og det har vi ikke eksempler på i arkivet.

I 1921 blev tyendeloven erstattet af medhjælperloven. Samtidig afskaffedes husbondens revselsesret og skudsmålsbøgerne. Revselsesretten gjaldt for unge mænd til 18 års alderen og for piger op til 16 års alderen.

Første side i skudsmålsbogen for Hans Andersen, der var født i 1827 og efter sin konfirmation kom i lære hos Hans Nielsen i Kullerup i 1841.
Annonce

Konflikter og mægling

Der opstod naturligvis nu og da konflikter mellem tjenestefolk og husbond/madmor. Derfor udpegede sogneforstanderskabet en mæglingsmand til at mægle i stridigheder. 10. marts 1856 udpeges J. T. Døcker til mæglingsmand i Gislev Ellested sogne. Allerede samme dag skal han mægle i en sag mellem tjenestekarlen Simon Hansen og forpagter Møller. Karlen var udeblevet fra tjeneste i 3 dage uden tilladelse.

Der blev indgået forlig, sådan at Simon Hansen betalte tre mark til Gislev Ellested sognes fattigkasse, samt sagens omkostninger. Alle tre underskriver afgørelsen, Simon Hansen med ført pen.

Både i 1866 og 1867 er der sager mellem en gårdmand i Fjellerup og to forskellige tjenestedrenge. I det ene tilfælde nævnes husbondens utilbørlige optræden. Den ene sag forliges, og drengen får sin løn. Husbond kræver i den anden sag drengen tilbage, men det nægter drengen og dennes mor. Der indgås ikke forlig, og sagen er måske endt i retten. Det har nok ikke været behageligt at tjene denne husbond.

Langt de fleste sager forliges, men det er tydeligt, at husbond har fat i den lange ende. I de fleste tilfælde må den tjenende betale mulkt, det vil sige bøde til husbonden eller fattigkassen. Hvis tjenesteforholdet ophører i utide, skete normalt en uforholdsmæssig stor afkortning i lønnen.

Hans Andersen får gode skudsmål i sin bog. Men hvor var Hans Andersen fra 1. november 1848 til 1. februar 1851? Der mangler ikke sider i skudsmålsbogen, svaret findes måske i Treårskrigen. Har Hans Andersen været indkaldt og deltaget i kampene i Slesvig?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kom til KOL-kor i Faaborg

Ugeavisen Faaborg

Kirketider

Annonce