Annonce
Ugeavisen Faaborg

Sognepræstens indspark: At komme af med sit affald er som at få syndsforladelse

Der er gået sport i at pakke bilen bedst muligt, når Ole Buhl Nielsen skal på genbrugspladsen i Faaborg. Arkivfoto: Andreas Bastiansen

En af mine små glæder i hverdagen er at køre på genbrugspladsen med affald. Der er faktisk gået lidt sport i det!

Måske er der en og anden, der tænker, at det er på tide, at jeg får mig et mere spændende liv. Men ikke desto mindre er det en skøn fornemmelse at komme af med sit affald. Det er måske ligefrem i familie med at få syndsforladelse: man drager glad videre, lettet for mangen en byrde. Og som sagt er der gået sport i det.

Førhen – det indrømmer jeg - var der en vis sport i ikke at blive taget af de orange mænd, der holdt øje med, om der kom for store ting i småt brændbart og den slags. Men det angrer jeg bestemt nu.

Annonce

Nu består sporten på genbrugspladsen i at have pakket bilen så godt hjemmefra, at jeg kun behøver køre én runde på pladsen, før alt affaldet er korrekt fordelt i de forskellige containere. Så har jeg vundet!

Det er i øvrigt altid spændende at komme på genbrugspladsen, hvis man godt kan lide at studere menneskers forskellighed. Her er typen med den sirligt polerede bil, hvor der er pakket en uges aviser med snor om og tre skyllede og sammenfoldede mælkekartoner og her er ægteparret, der har ryddet op i kælderen og nærmest sorterer tingene op af traileren og må køre mange gange rundt på pladsen og så er der mig med et lidt rodet læs i bilen, der ikke har set en vaskehal siden efteråret. Vi gør alle vores borgerpligt, og vi behøver ikke være ens for at gøre det samme.

Nu består sporten på genbrugspladsen i at have pakket bilen så godt hjemmefra, at jeg kun behøver køre én runde på pladsen, før alt affaldet er korrekt fordelt i de forskellige containere. Så har jeg vundet!

Ole Buhl Nielsen

Alvorlig talt er det gået op for mig, hvor meget affald, vi alle producerer. I vores husstand bestående af to personer producerer vi affald i mængder, så jeg får det helt dårligt ved tanken. Min mor kunne finde på at skylle sine brugte plastikposer og hænge dem til tørre og genbruge dem. Ting der kunne bruges, ville hun da ikke smide ud. Et sted undervejs på vejen har vi glemt nogle af de gamle dyder. Vi ved, at verden er presset af plastaffald og overforbrug af ressourcer og alskens møg og ragelse, og alligevel er det som om, at vi producerer mere og mere affald.

Nogle vil indvende, at det ikke nytter at gøre en indsats, når der er mange steder i verden, hvor man ingenting gør. Det er der måske noget om, men nogle gange er det godt bare at gøre det rigtige, uanset om det kan betale sig eller ej.

Hvis der er en ting, jeg glæder mig til i 2022, er det det nye affaldssystem, vi skal til at bruge i Faaborg-Midtfyn kommune. Her skal affaldet sorteres i 10-11 forskellige fraktioner. Det kommer sikkert ikke til at gå helt stille af, for der er mange ting at lære for os alle. Men det er et stort skridt i den rigtige retning.

Sognepræst Ole Buhl Nielsen

Jeg kan huske fra min barndom på en gård i Jylland i tresserne, at affald var noget, der havnede rundt omkring på den hjemlige matrikel. Der var ikke noget med, at kommunen hentede affald på landet dengang. Madaffald blev smidt ud til grise og katte, hund og høns. Fordærvede madvarer havnede på møddingen, hvor hunden så i et upåagtet øjeblik kunne begyndte at grave efter det og blive møglækker! Det brændbare affald som plastik og pap blev brændt af i en tom olietønde, hvor man ikke skulle trække røgen for dybt ned i lungerne, og konservesdåser og andet langsomt forgængeligt blev dumpet i en dyb grøft i skellet over til naboens jord, hvor man over årene kunne følge dets nedbrydning. Naboen havde i øvrigt en gammel mergelgrav på sin grund, så der dumpede han sit affald.

Når jeg går på den velordnede genbrugsplads i Faaborg, slår det mig altid, hvor gennemorganiseret et samfund, jeg lever i, og hvor meget der er forandret til det bedre siden 1960’erne.

Ole Buhl Nielsen

Bopæl: Reventlowsvej 4, Korinth, 5600 Faaborg.

Beskæftigelse: Sognepræst i Brahetrolleborg, Krarup og Ø. Hæsinge.

Engageret i andet: Gærup Skolemuseum, Kirkens Korshær.

Fritidsbeskæftigelser: Historie og lokalhistorie, en god bog, en god kunstudstilling, at sidde i Su:vit Arena og se GOGs håndboldherrer spille, vores ruhårede Fox Terrier-hvalp, og så ser jeg alt for meget fjernsyn.

For nogle år siden var der en affaldssynder, som dumpede et læs affald foran Ringe kirke. Det er jo for så vidt kirkens opgave, at folk kan komme og læsse af, men ikke i helt så bogstavelig forstand.

Jeg er glad for, at jeg kan få læsset af på genbrugspladsen og om kort tid bare bære mit affald ud i et par nye affaldsspande ved husmuren. Jeg håber, at der går sport i gøre det bedst muligt, og at det stadig føles lidt som at få syndsforladelse.

Annonce
Midtfyns Posten

Onsdagshygge i Åløkkeparken

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Helbredet holdt ikke: Værtspar stopper i Øster Hæsinge Forsamlingshus

Annonce
Ugeavisen Faaborg

Mindeord: Søren Peder levede livet til det sidste

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Den sidste hjælpende hånd fra afdød ildsjæl: Efterlader millionbeløb til en række af områdets foreninger

Ugeavisen Faaborg

Følgevenner: Vil du hjælpe en ung ud af ensomheden?

Midtfyns Posten

Tegn din familie: Greven på Egeskov vælger børnetegning, der bliver til lyskunst til Luminis

Ugeavisen Faaborg

Det historiske Faaborg: I 1864 blev der produceret omkring 900.000 potter brændevin i Bryggergården

Midtfyns Posten

Højt smittetryk kan føre til personalemangel: Vil du have job i børnehaver, dagtilbud og hjemmepleje?

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Pharma indgår sponsoraftale med tidligere OL- og VM-guldvinder: Fjerner harpiks med Faaborg-creme

Ugeavisen Faaborg

Klumme: Den flinke mand sagde 'Tak fra samfundet'

Ugeavisen Faaborg

Faaborg Museum genåbner 25. januar

Ugeavisen Faaborg

Lars Kjærsgaard fik stress i sit bankjob: Så satte han sig og skrev gamle godnathistorier om fantasitrolde om til børnebog

Ugeavisen Faaborg

Oplev Vor Frues Kantori i Vester Hæsinge

Ugeavisen Faaborg

Kendt fra 'Danmarks næste klassiker': Martin opkaldte sin gravhund efter Wegner

Ugeavisen Faaborg

Flere end 5.000 stykker brugt tøj langet over disken hos Worres: Faaborg har taget godt imod nyt koncept

Annonce