Annonce
Ugeavisen Faaborg

Sommeren i Faaborg bliver fuld af musik

Ikke alt bliver, som det plejer, når der er open by night - men musik og gode tilbud, dét bliver der. Billedet her er fra open by night i 2018. Arkivfoto: Palle Søby.
Selv om coronaen satte en stopper for de oprindelige planer, har Vores Faaborg & Egn stablet et fyldigt musikprogram på benene hen over sommeren, hvor der også venter to open by night-arrangementer.
Annonce

Faaborg: Sommeren i Faaborg var for længst planlagt, men så kom der lige en coronavirus på tværs og de restriktioner, den har medført i forhold til større forsamlinger.

Men det skal ikke afholde turister og faaborgensere fra at have en fantastisk sommer i Faaborg by.

- Så vi startede simpelthen forfra og spurgte os selv, hvad vi så kan gøre under de forhold, der nu er, fortæller Signe Pardorf Nielsen, der er by- og erhvervslivskoordinator i Vores Faaborg & Egn.

Aktivitetsudvalget under Vores Faaborg & Egn har fået skruet et sommerprogram sammen, som er fyldt med musik, og som kan afvikles under de restriktioner, der er lige nu.

- Så kan det jo være, de bliver lempet undervejs, men det kunne vi ikke vente på, siger Signe Pardorf Nielsen.

Hele sommeren vil en lirekassemand skabe stemning i byen onsdag eftermiddag. Tirsdag aften hen over sommeren vil der være stemningsfuld blæsermusik på havnen, og der er planlagt masser af musikarrangementer med lokale musikere. Tidspunkterne vil blive annonceret løbende.

Annonce

To open by night-arrangementer

I år er der planlagt hele to open by night-arrangementer, hvor man kan gøre en god handel og nyde stemningen i byen hen under aften. Det første finder sted 16. juli.

- Vi er ikke interesseret i, at der skal uddeles bøder, eller at vi skal overtræde nogle regler, så vi har selvfølgelig undersøgt hos politiet, hvad der kan lade sig gøre, siger Signe Pardorf Nielsen.

I løbet af eftermiddagen og aftenen bliver der musikalsk underholdning.


Musikken flytter sig rundt i byen, og hvis der samler sig for mange mennesker samme sted, så rykker musikken videre. På den måde bliver der ingen problemer i forhold til retningslinjerne.

Signe Pardorf Nielsen


- Musikken flytter sig rundt i byen, og hvis der samler sig for mange mennesker samme sted, så rykker musikken videre. På den måde bliver der ingen problemer i forhold til retningslinjerne, siger Signe Pardorf Nielsen.

Butikkerne lukker klokken 22 denne aften.

Annonce

"Faaborg hjælper Faaborg" giver musikken

Det andet arrangement finder sted den 30. juli. Her holder butikkerne åbent til klokken 21, og musikken finansieres af de midler, der var til overs fra kampagnen "Faaborg hjælper Faaborg", som Ugeavisen Faaborg og Det Rigtige Faaborg stod bag.

Da regnskabet efter Faaborg hjælper Faaborg-gavekortene var gjort op, var der en sum penge tilbage, som Vores Faaborg & Egn har modtaget til at arrangere musikalsk underholdning i byen for.

Ugeavisen Faaborg og Det Rigtige Faaborg stod under coronakrisen bag kampagnen "Faaborg hjælper Faaborg", som skulle være med til at kickstarte handelslivet i Faaborg og omegn. Resten af pengene fra kampagnen bruges til at skabe liv i byen under open by night. Som en del af kampagnen blev der delt gratis gavekort ud, som det ses på billedet. Arkivfoto: Palle Søby

- Det bliver med musik i Den Voigtske Gaard, Poul Kinafarers Gaard og Magasingaarden. Der bliver 75 stole i hver gård, og så spilles der i to gårde ad gangen i 45 minutter. Hver time starter nye koncerter, fortæller Signe Pardorf Nielsen.

Sådan forløber det i godt seks timer, og det bliver lokale musikere, der optræder.

Annonce

Fed sommer i vente

Selv om alt ikke blev som planlagt, mener Signe Pardorf Nielsen alligevel, at der er en fed sommer i vente i Faaborg.

- Der bliver flere mindre arrangementer, og det tror jeg faktisk ikke er dårligt. Det kan vi jo nu prøve af, siger hun.

Hun glæder sig over, at campingpladser, bed & breakfast-steder, hoteller m.v. i stor stil melder fuldt booket hen over sommeren.

- Der bliver masser af liv i byen, og så har vi fået nogle nye butikker (Minimal, Nor og Lingeri by Storm, red.), så der er liv i hele gågaden og et godt udvalg. Jeg tror, vi får en fantastisk sommer, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Faaborg

Konfirmationer uge 33

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 33

Ugeavisen Faaborg

Kom til KOL-kor i Faaborg

Annonce