Faaborg-Midtfyn: Energi Fyns to fonde uddeler i år samlet op til 2,5 millioner kroner til store og små projekter, der gør en forskel på Fyn.
Ved den seneste fondsuddeling i april modtog 23 fynske projekter støtte fra Energi Fyns to fonde. Blandt fondsmodtagerne var Cykling uden alder i Odense, der modtog 150.000 kroner til 30 nye batterier til deres elcykler. Assens Petanqueklub, der modtog 106.120 kroner til at genopføre en bålhytte. Og Lyø Fugletårn, der modtog 57.300 kroner til restaurering af fugleudkigstårnet på Lyø.
Bent AgerholmVi ved, at ideerne ofte blomstrer i en krisetid, som den vi befinder os i netop nu, så netop i år er vi ekstra glade for, at vi kan bidrage til, at ideer og projekter bliver ført ud i livet på trods af corona og svære vilkår for frivillige foreninger og initiativer.
- Som andelsselskab ejet af 210.000 fynske andelshavere betyder det meget for os, at vi med vores fonde kan støtte projekter, der gør en forskel for Fyn og fynboerne. På den måde er vi med til at bidrage til udviklingen på Fyn, fortæller Bent Agerholm, adm. direktør hos Energi Fyn.
- Vi ved, at ideerne ofte blomstrer i en krisetid, som den vi befinder os i netop nu, så netop i år er vi ekstra glade for, at vi kan bidrage til, at ideer og projekter bliver ført ud i livet på trods af corona og svære vilkår for frivillige foreninger og initiativer, siger Bent Agerholm i en pressemeddelelse
Fondene kan søges frem til den 1. februar 2021 kl. 15 via www.energifyn.dk/fonde. Fondsmodtagerne offentliggøres ved en fondsuddeling i april 2021.