Annonce
Ugeavisen Faaborg

Teaterforening sætter kolorit på Korinth

Repertoire-ansvarlig Henrik Nielsen køber forestillinger hjem for 200.000 kr. på en sæson. Der kommer meget ind i forskellige refusioner og garantier, så kravet til hvad billetansvarlig Ida Lindhardt skal sælge for, er ikke nær så højt. Foto: Torsten Cilleborg

Teatret i Midten har taget fat på ny sæson med 10 meget forskellige forestillinger.

Annonce

Korinth: Teatret i Midten, Korinths lille teaterforening, går ind i sin 12 sæson med en ambition om at give publikum oplevelser og overraskelser.

- Jeg kan godt lide, at noget af det er lidt skævt, en gang i mellem at give folk noget andet, end de lige havde regnet med, og som måske kan være med til at at åbne for nye måder at se tingene på, forklarer repertoire-ansvarlig Henrik Nielsen, der er tidligere landmand og sætter en ære i at højne det kulturelle niveau i Korinth og omegn.

Korinth Kulturhus, der lægger skrå brædder til forestillingerne i "Teatret i Midten", bryster sig at at have Faaborg-Midtfyn Kommunes eneste, rigtige teaterscene, og forestillingerne adskiller sig fra lokalrevyer og dilettantforestillinger, ved at det er professionelle teatre med uddannede skuespillere, der kommer og leverer showet.

Der har været nogle få skæverter igennem, hvor jeg har trukket en forestilling til Korinth, der har været fuldstændig uforståelig for de fleste i salen, eller hvor lyden har været så dårlig, at vi ikke kunne følge med i det, der skete på scenen, men jeg synes egentlig folk så har taget det ret afslappet.

Repertoire-ansvarlig for Teatret i Midten, Henrik Nielsen

9 forestillinger endu

Teatret i Midten startede i fredags med forestillingen "Job - et enkelt menneske". Resten af sæsonen byder på følgende forestillinger i Korinth Kulturhus:"Grounded", Teatret Svalegangen, 20. oktober kl. 19.30.

"Villads fra Valby", Louise Schouw Teater, 17. oktober kl. 14.

"Op på Hesten", Teater Guld, 10. november kl. 19.30.

"Lyst #2", Teater Bæst, 9. januar kl. 17 og kl. 19.

Forhøret over Lucullus, Svendborgdage med Brehct, 6. februar kl. 19.30.

"Kaffe og Kærlighed", Camilla Marienhof Product., 23. februar kl. 15.

"Svend, Knud og Valdemar", Figaros og Den Ny Opera, 9. marts kl. 19.30.

"King Lear", Teatret Møllen, 30. marts kl. 19.30.

CoryDong, Off Off/Prdouktion, 27. april kl. 19.30

Teatret i Midten står bag forestillingerne på kommunens eneste, rigtige teaterscene, den i Korinth Kulturhus. Arkivfoto: Annelene Petersen.
Annonce

Enkelte skæverter

Henrik Nielsen tager selv på teaterfestivaller og ser "smagsprøver" på forestillingerne, når han skal sammensatte et sæsonprogam af 10 forskellige tilbud.

- Ja, der har været nogle få skæverter igennem, hvor jeg har trukket en forestilling til Korinth, der har været fuldstændig uforståelig for de fleste i salen, eller hvor lyden har været så dårlig, at vi ikke kunne følge med i det, der skete på scenen, men jeg synes egentlig, folk så har taget det ret afslappet, måske fordi mange tager det som en gå-i-byen-aften, hvor de også får noget godt at spise og en snak med folk, de kender, siger han.

Et vist pres kan han dog godt komme under, fra de rundt regnet 150 medlemmer af teaterforeningen:

- Sidste år oplevede jeg nærmest en shitstorm, fordi jeg ikke havde fået booket "Svend, Knud og Valdemar" af Figaros og Den ny Opera. Det er uhøjtidelige operasangere med masser af humor, som er meget populære i Korinth, fortæller Henrik Nielsen, der har fået rettet op på den "fadæse" og sat forestillingen på plakaten. Publikum har revet billetterne væk, så der allerede er udsolgt til den forestilling.

Annonce

Bliver godt modtaget

Henrik Nielsen bestræber sig på at sammensætte et program for forskellige målgrupper. 17. oktober er der for eksempel familieforestillingen "Villads fra Valby", mens komedien "Kaffe og Kærlighed" 23. februar har særlig appel til pensionisterne.

De fleste forestillinger falder i publikums smag, og selv om der kun et plads til godt 100 publikummer, er teatret også populært hos skuespillerne, fortæller billetansvarlig Ida Lindhardt.

- Det bliver ret intimt med publikum tæt på, og så tror jeg, de fleste skuespillere og musikere føler, vi tager godt imod med. Nogle af de steder, de optræder er der ikke nogen, der opdager dem, før de står på scenen. Her bliver de budt velkommen, vi sørger for, der er et opvarmet rum, hvor de kan klæde om, og Henrik Nielsens kone laver mad til dem. De får at vide, at de er velkomne i salen bagefter, hvor folk hygger videre med kaffe. Mange af dem, der ikke skal tilbage til København i en fart, kommer og er med, og så bliver der klappet af dem, når de kommer ind, siger Ida Lindhardt.

Det koster 100 kr. at være medlem af Teatret i Midten. Medlemmer giver 250 kr. for en aften i teatret, der inkluderer spisning før forestillingen og kaffe og kage bagefter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce