Annonce
Ugeavisen Faaborg

Tilflyttere vil skabe nyt kor i Nr. Broby

Et nyt kor er på vej i Nr. Broby. Modelfoto
To veninder arbejder på at få stablet et sangfællesskab på benene.
Annonce

Nr. Broby: Bor du i Nr. Broby eller omegn, og kunne du tænke dig at synge sammen med andre, så kan du godt begynde at glæde dig. Arbejdet med at få stablet et nyt kor på benene i området er nemlig i fuld gang.

Bag initiativet står to veninder, Katrine Skov og Ditte Raun Glasdam, som inden længe flytter til området.

- Da vi begge elsker at synge og har gået til gospel over to-tre sæsoner inde i Odense, var vi meget enige om, at når vi nu flyttede samme sted hen, ville vi gøre alt for at starte et nyt kor op. Ideen er at få etableret et gospel/pop/soul-kor, da der ikke er sådan et i nærheden, kun klassiske kor, forklarer Katrine Skov.

Hun er selv blevet grebet af det at synge sammen med andre.

- Jeg elsker korsang. Jeg er virkelig fan af den samlede energi, der kommer ud af sådan et fællesskab. Jeg har været i kor eller sunget det meste af mit liv, siger hun.

Nr. Broby Friskole har stillet et musiklokale til rådighed til det nye initiativ, og det er formentlig her, koret kommer til at holde til.

Annonce

Korleder søges

Koret mangler dog stadig en nøgleperson - nemlig en korleder.

- Vi søger med lys og lygte efter en korleder, der er frisk på at lede koret. Ditte og jeg står meget gerne for alt det, der er omkring korsangen som repertoire, administrative opgaver og alt andet. Men vi har ingen korledererfaring og ønsker os meget en, der kan høre alle de skønne stemmer mere enkeltvis i mængden af det kor, vi forhåbentlig får stablet på benene.

Interessen har været overvældende - 40 kvinder har allerede tilkendegivet deres interesse. Men mænd er også meget velkomne.

- Vi mangler blot ledelse af sangen og musikken, så er vi forhåbentlig i gang med det samme, siger Katrine Skov.

Er man en potentiel korsanger eller korleder, kan man tage kontakt til initiativtagerne gennem Facebook-gruppen "Opstart af kor i Nr. Broby".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Faaborg

Haastrup fik overrakt prisen som Årets Landsby: - Nu er I en del af landsbyernes 'hall of fame'

Ugeavisen Faaborg

Kirketider uge 39

Annonce