Annonce
Ugeavisen Faaborg

Tog fusen på kampagneleder: Anstina Krogh udnævnt til Årets Haastrupper

Anstina Krogh blev overrasket med titlen som Årets Haastrupper. Foto: Maria Retoft Pedersen
Annonce

Haastrup: Lørdag fik Haastrup officielt overrakt prisen og titlen som Årets Landsby ved en ceremoni i Haastrup Forsamlingshus, og da det officielle program var overstået, indtog lokale Ernst Pedersen scenen. Han blev kåret til Årets Haastrupper i 2019.

- Jeg synes, der mangler punktet "eventuelt" i programmet, lød det muntert fra talerpulten, hvor han forklarede, at titlen som Årets Haastrupper i år måtte uddeles på alternativ vis og ikke ved et julearrangement, som den ellers plejer.

- Årets Haastrupper 2020 er en tilflytter, som har formået at rode sig ind i temmelig meget, både lokalt men også på et højere plan. Hun er altid i godt humør og har et stort smil. Det er meget smittende. Der er et enkelt minus, og det er, at særligt om vinteren kører hun i en snavset bil. Det hænger måske sammen med at have en travl hverdag og bo oppe ad en lang grusvej med mange vandpytter, lød det spøgefuldt, inden han kaldte Anstina Krogh på scenen.

Det er hende, der stod bag indstillingen, som førte til kåringen af Haastrup som Årets Landsby.

- Hun har været et lokomotiv for, at Haastrup er blevet kendt i hele Danmark, og det er vi meget stolte af, sagde Ernst Pedersen.

Det var en tydelig overrasket Anstina Krogh, der tog imod.

- Jeg er meget stolt og glad. Det er en kæmpestor ære, tænk at være en del af sådan et fantastisk fællesskab, sagde hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce